"Det føles godt. Og det føles rigtigt. Og så er det selvfølgelig også vemodigt," fortæller hospitalsdirektør Annemarie Hellebek om sin beslutning om at stoppe som hospitalsdirektør på Bornholms Hospital.
Annemarie Hellebek har stået i spidsen for hospitalet i en tid præget af udfordringer med personalemangel og strukturelle forandringer. Men hun har gennem et stort engement - ikke bare på Bornholms Hospital, men også i regionen som helhed - været med til at finde nye løsninger.
Derfor kan timing for hendes beslutning måske undre nogen med henblik på den næste spændende udfordring: Sundhedsreformen.
"Hospitalet er i en god fase, hvor der er rimeligt styr på bemandingen, arbejdsmiljøet og patientrettighederne, og vi står godt i lokalsamfundet herovre. Det giver ro i hele driften og i økonomien," siger Annemarie Hellebek og fortsætter:
"Og det gør så, at der er rum til, at en ny kan komme ind og lige nå at sætte sig i stolen, inden sundhedsreformen rigtigt træder i kraft. Så jeg synes, at det er et godt tidspunkt."
Da patientsikkerhed kom til Danmark
Annemarie Hellebek er speciallæge i klinisk farmakologi, ph.d. og har bred lægefaglig erfaring i intern medicin. Hun var blandt de første, der specialiserede sig inden for patientsikkerhed, da begrebet vandt indpas i starten af 00'erne.
"Jeg var med til at starte patientsikkerhed op - både i det daværende HS og nationalt - under ledelse af Beth Lilja. Det var en fantastisk periode på den måde, at vi jo lykkedes med at implementere en kulturforandring, som, jeg kan se i dag, er gået fuldstændig ind og er blevet en fast del af kulturen. Folk ejer det virkelig. Det er jeg meget stolt over at have været med til," fortæller Annemarie Hellebek og fortsætter:
"Men det var også svært. Hvordan ruller man det ud? Hvordan får man engagement? Det synes jeg, at jeg har lært rigtig meget af, som jeg har brugt hele resten af mit arbejdsliv. Både succeserne og fiaskoerne."
Når lægeforskeren lægger arm med sygefravær
Når man som kliniker bliver leder eller ligefrem hospitalsdirektør, så kommer ledelsesfagligheden i centrum, og man får lov at prøve kræfter med nye og anderledes udfordringer. En af dem, som Annemarie Hellebek ser tilbage på med stor tilfredshed, er indsatsen omkring sygefravær på Bornholms Hospital.
"I gamle dage havde Bornholm ikke noget sygefravær. Der lå man simpelthen bare totalt lavt. Men især efter corona, hvor der var flere omstruktureringer, kunne vi simpelthen ikke få sygefraværet ned. VI var så heldige at Bornholms Hospital fik penge fra STAR – Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering - til at ansætte en sygefraværskoordinator og også nogle driftsmidler. Og det initiativ lykkedes vi med, så vi nu har regionens laveste sygefravær blandt hospitalerne," fortæller Annemarie Hellebek.
Hospitalet indførte blandt andet modellen 'Tilbage Til Arbejdet', styrkede samarbejdet med jobcenterets fastholdelseskonsulenter og udviklede en vejledning om psykisk krævende arbejde. Bornholms Hospital samarbejdede med forskere fra Team Arbejdsliv om at overføre forskningens mest effektive sygefraværstiltag til praksis og om at skabe ny viden om sygefraværskoordinator-funktionen i praksis.
"Vi har hele tiden insisteret på, at vi skulle arbejde evidensbaseret. Vi har logget de ting, vi har gjort, så det har kunnet publiceres i samarbejde med nogle arbejdsmarkedsforskere. Og det er jo også lidt sjovt, at man som gammel lægeforsker kan ende med at flytte sine publikationer over i et helt andet domæne."
Partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Et paradigmeskifte på Bornholm
Bornholms Hospital har af geografiske årsager været lidt et udkantshospital i Region Hovedstaden. Det har også fyldt i Annemarie Hellebeks virke som hospitalsdirektør, men det er også et område, hvor der er kommet løsninger.
"Da jeg kom til Bornholm i 2018, kunne jeg sidde til møder i København og sige: 'Vi har ikke nogen. Kan I hjælpe os?' Og folk svarede: 'Jamen selvfølgelig vil vi det'. Men det blev bare ikke rigtig til noget systematisk. Efter corona blev situationen forværret fordi det blev næsten umuligt at købe enkeltpersoner ind som vikarer for rimelige penge, Og det blev startskuddet til partnerskabet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med politisk opbakning," fortæller Annemarie Hellebek.
At man gik til opgaven som et partnerskab og ikke 'bare' endnu et samarbejde viste sig at være afgørende. I dag har man i fællesskab fundet mange gode løsninger, som blandt andet resulterede i Region Hovedstadens Ledelsespris i 2025 for samarbejdet om de neurologiske patienter.
"Lægerne ude fra er ikke længere det, jeg kalder 'ambulatoriesalve', hvor du møder ind for dine dyrt betalte penge, og så skal personalet nok sørge for at sætte patienter på lige indtil flyet afgår. Nu siger vi faktisk: Vi vil også gerne have, at du deltager i middagskonferencen. Vi vil også gerne have, at du underviser de yngre læger og sygeplejerskerne, fordi du skal også være en del af Bornholms Hospital," siger Annemarie Hellebek og fortsætter:
"Jeg synes, det er et fantastisk initiativ. Det er selvfølgelig ikke let det hele, men jeg kan se hver dag, at ventelister bliver afviklet hurtigere, at vi har fået en robust uddannelse af yngre læger igen, og at patienterne oplever, at de får en rigtig god behandling."
'Man er nødt til at opfinde den dybe tallerken igen, så det passer ind'
Bornholms Hospital har under ledelse af Annemarie Hellebek være gode til at melde sig ind i fællesskabet og også til være piloter på mange nye tiltag. Derfor er det også oplagt at spørge Annemarie Hellebek til råds, nu hvor vi står på tærsklen til fusionen med Region Sjælland, hvor der blandt andet skal arbejdes med en større geografi og findes nye løsninger gennem samarbejde.
"Altså for det første, så synes jeg jo, at både fusionen og sundhedsreformen er rigtige. Når man sidder i udkantsdanmark er der ingen tvivl om, at det er rigtigt. Bare det, at det blev annonceret, gjorde, at mine samtaler ændrede sig. Jeg skulle ikke kæmpe helt så meget for Bornholm, fordi kunne folk godt argumenterne, og det har været dejligt," siger Anne Hellebek.
Man kunne måske fristes til at tro, at Bornholm med sit partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har kigget ind i fremtiden og fundet løsningen til Region Østdanmark, men det tror Annemarie Hellebek ikke:
"Jeg tror måske, det vigtigste i reformen er, at når man sidder i koncerncentrene og på de store hospitaler, så skal man ikke tro, at man kan opfinde løsningerne dér. Man er nødt til at lytte til udkantsdanmark. Og i virkeligheden kom vi jo lidt galt afsted i forhold til at tro, at man bare ville kunne eksportere Bornholm-Bispebjerg partnerskabet til Sjælland. Nej. Man er nødt til at opfinde den dybe tallerken igen, så det passer ind, der hvor man er."
Lokale løsninger i fællesskab
Noget af det, man har lært igennem partnerskabet mellem Bornholm og Bispebjerg og samarbejdet med afdelinger på Rigshospitalet, er, at det ikke er den samme aftale, der fungerer for alle afdelinger.
"Vi nødt er nødt til hele tiden at tage udgangspunkt i: Hvad er egentlig Bornholms behov? Nogle steder er det ledelse. Nogle steder er det uddannelsessamarbejde eller forskningssamarbejde. Nogle steder er det hænder i ambulatoriet eller i vagten. Og så må man tage udgangspunkt i det behov, der er og hele tiden sørge for at bevare kulturen lokalt," konstaterer Anne Marie Hellebek og tilføjer:
"Ellers så taber man både de fastansatte læger og de andre faggrupper, som bor på Bornholm. Så det med at finde balancen, synes jeg, i virkeligheden er det store dilemma. Hvor mange indrejsende – hos os indflyvende – medarbejdere kan du have? For hvis de lokale oplever, at de ikke bestiller andet end at introducere nye vikarer. Hele tiden. Så rejser de. Og så bliver det endnu værre. Så man skal passe rigtig godt på de lokale."
Samtidig understreger hun, at det også er vigtigt for Bornholm og andre udkantshospitaler, at man holder sig til og byder ind i fællesskabet:
"Når transporten er lang, så kan der være en tendens til – både fra vores side på Bornholm, men også fra de andre hospitaler og koncernens side - at man synes, at det er 'synd for os' på Bornholm, at vi skal rejse til de møder. Så Bornholm behøver ikke være med. Men hvis ikke man er en del af det, der foregår i fællesskabet, så bliver man virkelig afkoblet. Så ryger selvopfattelsen af, at man står i sin egen ret og er en ligeværdig partner. Derfor er det vigtigt, både at vi bliver inviteret med, og at møderne bliver lagt så det er realistisk for Bornholm at deltage fysisk eller virtuelt."