Behandlingen hos fysioterapeuten følger de
strukturerede forløb og faglige anbefalinger i henhold til gældende
overenskomst om almen fysioterapi. Fysioterapeuten har det behandlingsmæssige ansvar for at vurdere, om der er behov for yderligere udredning. Hvis behandlingen ikke har den ventede effekt, eller hvis fysioterapeuten ser tegn på alvorlig patologi, skal borgeren henvises tilbage til egen læge for yderligere udredning.
Borgere med rygbesvær er en del af rygforløbsprogrammet uanset, om de starter forløb med henvisning fra egen læge eller ej.
Fysioterapeuten varetager behandling af borgere ved:
- smerter i mindre end 12 uger på henvisningstidspunktet. Et forløb hos praktiserende fysioterapeut kan dog fortsætte længere end de 12 uger fra symptomdebut
- kronisk ryg- og nakkebesvær med korterevarende forværringer og præference hos borgeren for privat fysioterapi
- længerevarende ryg- og nakkebesvær hvor der ikke er behov for yderligere udredning, og hvor der fortsat er behov for tilbud efter gennemførsel af kommunalt tilbud
Kommunikation
Egen læge bør informeres om opstart og plan for
behandling, uanset om egen læge har henvist borgeren eller ej, men det er ikke
et krav. Fysioterapeuten skal sende en epikrise til egen læge
ved afslutningen af alle forløb indenfor overenskomsten.
Behandling tager udgangspunkt i borgeren
Udgangspunktet for forløbet er den enkelte borgers behov og ressourcer. Borgeren skal som udgangspunkt vide:
- Hvilket forløb kan du forvente?
- Hvad kan du selv gøre?
- Hvor lang tid kommer det til at tage?
Borger og fysioterapeut tager i fællesskab beslutning om, hvordan forløbet skal tilrettelægges.
Ved rygbesvær er der to centrale kernebudskaber til borgeren: