Ekspert: Vi har brug for psykologiske værnemidler

​En række samtaler med sundhedsprofessionelle under første bølge af COVID-19 viser, at de har brug for redskaber til at tackle de psykiske belastninger, der følger med arbejdet. Arbejdspsykolog mener, at der er brug for mere fokus på personalets mentale sundhed fremover. 

Vent...

Af Jesper  Gram Frandsen og Berit Madsen

Billederne fra Norditalien af militærkøretøjer, der fragtede omkomne patienter væk midt om natten står klart i hukommelsen. Den ukendte pandemi havde for alvor gjort sit indtog i Europa. Herhjemme blev alt sat ind på at danne et beredskab, så de sundhedsprofessionelle stod klar, når patienterne kom. Imens fyldte usikkerheden om COVID-19. Hvor alvorlig var den, og hvor mange ville den ramme?

"Da COVID-19 ramte, skulle de sundhedsprofessionelle stå klar overfor en ukendt sygdom samtidig med, at de skulle håndtere intense følelser som usikkerhed og angst. Ikke kun deres egen, men også angsten fra patienter, pårørende og kollegaer," fortæller arbejdspsykolog Peter Dieckmann, der i foråret havde samtaler med sundhedsprofessionelle. 

Han arbejder til dagligt på CAMES, der er Region Hovedstadens simulationsenhed for sundhedsprofessionelle, og har i over 20 år beskæftiget sig med emnet emotionelle belastninger hos sundhedsprofessionelle. 

Og nu, hvor anden bølge er af COVID-19 er kommet, er mange aspekter fra forårets samtaler igen blevet relevante. Han uddyber:

"Jeg talte med klinikere, der havde været på COVID-afsnit, klinikere der så at sige "blev tilbage" og ledere, der havde ansvar for at organisere det hele. På den måde kunne vi få mange nuancer med, og det viste sig hurtigt, at selvom der var mange emotionelle belastninger for alle, blev der sjældent talt højt om det. Derfor var det virkelig godt at få lov til at snakke med de involverede og det stod klart, at folk er meget forskellige, og dermed også har brug for forskellige former for hjælp."

 

 Uddrag af fortælling

Varighed: 00:07 min.

Usikkerheden trives i stilhed


Peter Dieckmann vil sætte fokus på de emotionelle belastninger i sundhedsvæsenet

Peter Dieckmann understreger, at de mentale belastninger, som fulgte med i slipstrømmen af COVID-19 i sidste ende kan have stor indvirkning på patientsikkerheden:

"Der er flere eksempler på, at de følte sig fagligt usikre. Ikke kun overfor COVID-patienterne, som var en ukendt patienttype, men også overfor velkendte patienter. Usikkerheden blev også nogle gange bragt tilbage på de "hjemlige afsnit." 


 Uddrag af fortælling.

 Varighed: 00:19 min.

Mangel på kommunikation om den følelsesmæssige og faglige usikkerhed var også med til at skabe frustrationer. For det er netop, når der er stilhed, at problemerne opstår. For Peter Dieckmann var det tydeligt, at den manglende dialog om de psykiske belastninger, som COVID-19 medførte, havde negative konsekvenser for alle involverede:

"Det går begge veje. På den ene side kan lederne føle manglende forståelse fra medarbejderne for, hvor krævende det er at få vagtplanen til at gå op, eller de kan have oplevelsen af at medarbejderne ikke tager imod informationer. På den anden side oplever medarbejderne frustration over ledelsens usynlighed, manglende opbakning og ekskluderende vagtplanlægning," forklarer han. 


 Uddrag af fortælling..

 Varighed: 00:28 min.

Ligesom lederne, kan medarbejderne også opleve frustrationer, når de f.eks. møder ind tidligt og skal forholde sig til en masse administrative opgaver som mails og telefonopkald, samtidig med, at der tryk på i klinikken, fortæller Peter Dieckmann. 

Den ene udlægning er dog ikke mere rigtig end den anden, betoner han videre:

"Det er imponerende at se, hvordan alle giver deres bedste. Men hvis man prøver at sætte det sammen, så ser man, at det ikke altid passer sammen. Derfor giver det mening, at medarbejderne siger, at de f.eks. aldrig har hørt informationerne samtidig med, at lederen mener, at informationen er videregivet.  Begge versioner er – sjovt nok – rigtige. Samtalerne viser, at der skal lægges et større fokus på at udrydde misforståelser."

Det var dog ikke kun mellem ledelsen og sundhedspersonalet, at kommunikationen skabte udfordringer. Imens medierne fokuserede på de læger og sygeplejersker, der stod i første række mod COVID-19, skulle hjulene i resten af sundhedsvæsenet stadig køre rundt. Her beskriver flere af de der "blev tilbage" en stor ambivalens:

"Medarbejderne sættes i en mærkelig situation. De bakker selvfølgelig op om deres kollegaer, men samtidig føler nogle af dem sig overset. De føler ganske enkelt ikke, at det er dem, der bliver klappet ad fra altanerne," siger Peter Dieckmann. 


 Uddrag af fortælling...

Varighed: 00:27 min.

Manglende viden skaber bekymring

Et andet problem var, at der ikke var nogen forudgående viden om, hvordan COVID-19 skulle håndteres eller hvilke konsekvenser det kunne ende med at have, forklarer Peter Dieckmann videre:

"Den manglende videnskabelige indsigt i COVID-19 skabte sandsynligvis også usikkerhed, og de mange skiftende retningslinjer gjorde det samtidig svært at navigere som sundhedsprofessionel. Uvisheden var muligvis endnu mere belastende for dem på COVID-vagterne, da de ikke havde noget at spejle sig i, samtidig med at de havde ansvaret for at behandle COVID-patienter og få resten af sundhedsvæsenet til at køre rundt," siger han.

Selvom presset og bekymringerne fyldte meget, var der dog også en stærk følelse af sammenhold og mening:

"Fortællingerne er præget af en stor grad af ambivalens. For ligesom bekymringerne og usikkerheden fylder meget, er der bestemt også en markant følelse af sammenhold og stolthed over, at man virkelig løser en helt afgørende samfundsopgave."


Vi skal have psykologiske værnemidler


Det er netop derfor, at det er så afgørende at få talt højt om de emotionelle belastninger, understreger Peter Dieckmann:

"Vi skal som samfund og sundhedsvæsen – og ikke mindst på ledelsesniveau - have en forståelse og accept af, at vi ikke kun skal give lov til at tale højt om bekymringerne, men også at de sundhedsprofessionelle får hjælp til at håndtere det systematisk. COVID-19 gør det tydeligt at emotionelle belastninger er et hverdagsvilkår i sundhedsarbejde. Altså skal der også være hjælp til at håndtere de vilkår. Vi skal simpelthen udvikle nogle psykologiske værnemidler."

En større opmærksomhed på de emotionelle belastninger kommer ikke kun patienterne til gavn ved at sundhedspersonalet ikke er så pressede i akutte situationer, men kan ifølge Peter Dieckmann også få stor faglig betydning på længere sigt:

"Emotionelle belastninger er et vilkår i sundhedsvæsenet og derfor er deres håndtering heraf, en del af deres professionalisme. Vi skal finde de rigtige former til de forskellige modtagere. Studerende vil f.eks. have behov for at beskæftige sig med én type psykologiske værnemidler, mens sundhedsprofessionelle med mange års erfaring har brug for en anden type. Med fare for gentagelse, så er folk forskellige, og dét skal vi tage hensyn til i vores tilgang," siger Peter Dieckmann og fortsætter

"Min drøm er, at vi udvikler obligatoriske kurser, som de sundhedsprofessionelle glæder sig til at være en del af, fordi kurserne hjælper dem med at blive klædt på til de vilkår, de skal arbejde under i hele deres arbejdsliv." 


 Tips til fremtiden

  • At tilpasse informationsmængden til situationen og modtageren

  • At skabe mulighed for repetition

  • At etablere kommunikationsveje som også fanger folk på vagt og i andre lokaler osv.

  • At bevidst sænke hastigheden på kommunikationen, hvis man synes, man skal skynde sig


 Tips til interaktionen

  • Iagttag den anden som en person, som muligvis ser situationen helt anderledes end dig

  • Tag udgangspunkt i den andens synspunkt

  • Spørg om, hvad der kunne være hjælpsomt (tit er det "nok" at "bare lytte")

  • Vær klar over dine egne grænser og henvis til professionel hjælp, når det er nødvendigt. 



 Dansk Sygeplejeråd anbefaler alle at læse materialet

Inger M. D. Siemsen, Kredsnæstformand i DSR Kreds Hovedstaden

"I Dansk Sygeplejeråd arbejder vi hver dag for at forbedre arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet.

Vi ved fra forskning, at gode arbejdsvilkår for de sundhedsprofessionelle, med fagligt forsvarlige bemandinger, giver sikkerhed og kvalitet for patienter og pårørende.

De sundhedsprofessionelle, som gennemgik COVID-19 krisen i 2020, får her en vigtig stemme, der viser, hvad en pandemi giver af yderligere belastninger i et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvad der sker med den ansatte og hvordan dette påvirker behandling og pleje af patienter.

Jeg kan varmt anbefale at disse tekster, om mental sundhed og emotionelle belastninger, læses af alle der er involveret i og arbejder med sundhedsvæsenet.

Følelser er intelligente, 'det bløde er det hårde arbejde' og for at vi kan passe godt på patienterne skal der passes godt på sygeplejerskerne og det øvrige sundhedspersonale bl.a. ved at der kommunikeres om og arbejdes med det relationelle".


 Hør fortælling fra covid-afsnit her:

Varighed: 04:01 min.

 Hør fortælling fra afdeling her:

Varighed: 03:11 min.

 Hør fortælling fra ledelsen her:

Varighed: 01:48 min.

Speak og redigering af analyse

Trine Kit Jensen, Berit Madsen og Jesper Gram Frandsen


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor