Ros til en kollega - og læring til alle

Godt gjort! Det er titlen på et nyt koncept, der er blevet til i et samarbejde mellem CAMES og Sektion for Læringsteknologi. Konceptet afprøves i øjeblikket på intensivafdelingen på Herlev Hospital, hvor de ansatte nu har mulighed for at anerkende hinanden via postkort, der findes i både fysisk og digital form. Ideen er at sætte fokus på alt dét, der går godt i hverdagen og lære af det.

Af Trine Kit Jensen

Hvem gjorde noget godt? Hvad var godt - og hvorfor? Hvad kan vi lære af det?

Sådan lyder spørgsmålene på de postkort, der nu giver ansatte på intensivafdelingen på Herlev Hospital mulighed for at anerkende deres kolleger, når de gør noget godt i hverdagen.

Inspirationen er hentet på en børneintensiv afdeling på et hospital i Birmingham, hvor konceptet bliver kaldt Learning by Excellence. Den grundlæggende idé er, at hospitalsafdelinger ikke blot kan lære af de fejl, der bliver begået, men også af alt dét, der går godt.

"I sundhedsvæsenet og på hospitalerne har der i mange år været stærkt fokus på at undgå fejl og på at lære af de fejl, der forekommer. Det er der god grund til. Men i hverdagen er der også mange ting, som går godt. Det er vi bare ikke så gode til at få øje på, fortælle om og lære af" forklarer Birgitte Bruun, antropolog og specialkonsulent på CAMES Herlev.

Birgitte Bruun repræsenterer CAMES i arbejdsgruppen bag initiativet, der også tæller en læge og to sygeplejersker fra intensivafdelingen på Herlev Hospital. Sammen har de tilpasset konceptet til forholdene på afdelingen og introduceret deres kolleger til det.

Refleksion og læring i frokoststuen

Postkortene findes både i fysisk og digital form. Førstnævnte er placeret i dokumentholderne uden for stuerne sammen med andre blanketter, personalet bruger til daglig, og også den digitale løsning er let tilgængelig. En QR-kode er hængt op over alle arbejdsstationer, så man hurtigt kan logge ind med sin telefon og sende et digitalt postkort.

De fysiske postkort afleveres i en postkasse, hvorefter de bliver tastet ind i det digitale system. Den roste medarbejder får postkortet i sin indbakke, og derudover ruller alle kort på skift op på en skærm i frokoststuen. På den måde bliver hele personalegruppen bekendt med deres indhold og kan bruge kortene som afsæt for refleksion og læring.

Muligheden for at sende digitale postkort og få kortene op på en skærm i frokoststuen er nye elementer i forhold til det oprindelige koncept fra hospitalet i Birmingham. Den del af "Godt gjort" er udviklet af Sektion for Læringsteknologi i samarbejde med Birgitte Bruun og resten af arbejdsgruppen.

"Vi mødtes et par gange med sektionschef Peter Hultberg og en systemudvikler for at finde ud af, præcis hvordan systemet og hele setup´et skulle være", fortæller hun. 

Sygeplejerske ser potentiale

"Godt gjort"- initiativet blev sat i værk i efteråret, hvor først de fysiske postkort blev introduceret. Senere kom de digitale postkort og skærmen i frokoststuen til.

Birgitte og Britt.jpg

 Britt Rønman (tv) og Birgitte Bruun (th) har haft et tæt samarbejde om "Godt gjort"


De postkort, der indtil nu er skrevet, er en blanding af praktiske tips og mere komplekse observationer. Der er f.eks. ros til en medarbejder, som har fundet ud af at skylle et clottet cvk på en smart måde. En anden har set en kollega barbere en patient på en måde, så der ikke kommer barberskum ud over det hele. Derudover er der bl.a. ros til medarbejdere, som på forskellige måder er gode til at håndtere pressede situationer og anerkendelse af medarbejdere, som på en meget omsorgsfuld måde er i stand til at møde både patienters og pårørendes behov.

Antallet af postkort har i prøveperiodens start ikke været stort. Det kommer dog ikke bag på Britt Rønman, der er sygeplejerske på intensivafdelingen og med i arbejdsgruppen bag "Godt gjort":

"Jeg oplever, at initiativet bliver meget positivt modtaget. Men vi har en voldsomt travl hverdag og er i perioder så pressede af skal-opgaver, at det kan være svært at finde to minutter til at sætte sig ned og skrive et postkort. Det her med at turde sige, at der er noget, vi gør godt, er også en kulturændring, som kan tage tid, men på den lange bane ser jeg potentiale i det her."

Britt Rønman peger bl.a. på, at anerkendelse fra en kollega i form af et postkort kan give større arbejdsglæde hos den medarbejder, der får ros. Det kan betyde, at vedkommende ranker ryggen lidt mere den dag og måske også den næste. Derudover er det i hendes optik væsentligt, at den læring, der opstår via de gode eksempler fra postkortene, har rod i personalegruppens egne observationer og refleksioner.

"Vi er vant til, at det er nogen oppefra, der fortæller os, at nu skal vi gøre sådan og sådan. Med postkortene kan vi inspirere hinanden og spontant få en samtale om det gode, vi har fået øje på, så læringen kommer til gruppen gennem vores egen refleksion. Det synes jeg er interessant" fortæller hun.

Ikke månedens medarbejder

Britt Rønman oplever, at postkortene på skærmen allerede nu er omdrejningspunkt for samtaler i frokoststuen, og samme oplevelse har Birgitte Bruun.

"Når jeg går rundt dernede, kan jeg høre, at der i pauserne bliver talt om det, der står på skærmen. Der bliver også joket lidt med, om man nu har gjort sig fortjent til et postkort", smiler hun.

På skærmen i frokoststuen er såvel afsender som modtager af postkortene anonymiseret, og for Birgitte Bruun er det vigtigt at understrege, at "Godt gjort" ikke er et initiativ i stil med at kåre månedens medarbejder.

"Det handler om, at alle medarbejdere på kryds og tværs af funktion på afdelingen kan give og få ros, få øje på det, de hver især er gode til og lære af hinanden. På den måde bliver de måske endnu bedre sundhedsprofessionelle end de allerede er", siger hun.

Balance i energierne

Fra sektionschef Peter Hultberg i Sektion for Læringsteknologi, lyder det, at man altid søger nye didaktiske og tekniske udfordringer, så man er parat til de øvrige henvendelser, der kommer fra hospitalerne vedrørende læringsteknologiske løsninger.

Peter Hultberg 350.jpg

Sektionschef Peter Hultberg ser stort potentiale i "Godt gjort"


Han ser lige som Birgitte Bruun fine perspektiver i, at det nye koncept tager afsæt i dét, der går godt.

"Når det gælder utilsigtede hændelser, er noget jo gået galt. Det skal der selvfølgelig også være fokus på, men her er et værktøj, der udelukkende fokuserer på det positive, og det tror jeg kan være med til at skabe noget balance i energierne på arbejdspladsen", forklarer han.

I forhold til det læringsteknologiske peger han på, at man i forbindelse med "Godt gjort" har udviklet et it-værktøj, der med små ændringer også i andre sammenhænge vil kunne bruges til at give feedback af den positive slags. Fx ser han et potentiale i forhold til lederuddannelse, hvor værktøjet vil kunne anvendes til tilbagemeldinger fra medarbejderne om, hvad lederen gør rigtig godt, så der i hverdagen kan komme yderligere fokus på de elementer. Han ser også mulighed for, at det kan bruges som et supplement de mere traditionelle måder at lave trivselsundersøgelser på. Endelig peger Peter Hultberg på, at de anonymiserede data, der kan indsamles via værktøjet, kan bruges i forbindelse med studier og forskning.

Uddannelsesfagligt Råd har givet økonomisk støtte til udviklingen af Godt Gjort konceptet og afprøvningen på intensivafdelingen på Herlev Hospital. Prøveperioden forventes at vare frem til september i år, og der vil efterfølgende blive udarbejdet en evalueringsrapport, som samler op på erfaringerne.

"Derudover vil vi se, om vi kan få materiale nok til en forskningsartikel i form af en kvalitativ undersøgelse der belyser, hvilken betydning "Godt gjort" har haft på afdelingen", afslutter Birgitte Bruun. 

Redaktør