Træning giver tryghed

​Region Hovedstadens Akutmodtagelser er under forandring. Fra at være mindre decentrale akutafsnit skal de fremover være samlede afdelinger, hvor alle patienter som udgangspunkt skal igennem. Det betyder ændrede arbejdsgange og kompetencebehov, som personalet skal trænes i, men først og fremmest skal de være trygge.

Af Jesper Gram Frandsen

"Hvis du står alene på en vagt klokken 04:00 om natten, skal det være legalt at sige "stop, der er noget galt her. Jeg er i tvivl.""

Så enkelt kan det egentlig siges ifølge formand for Uddannelsesrådet for Akutsygepleje i Region Hovedstaden.

For at forberede personalet på de nye akutmodtagelser foregår der i øjeblikket færdighedstræning, hvor der bl.a. trænes i medicinsk faglige emner, procedurer og kommunikation. Charlotte Rahbek mener at kursisternes dialog på færdighedsstationerne er central, da de tager det trygge læringsmiljø med ud på afdelingerne og dermed er med til at skabe den psykologiske tryghed i klinikken, der er en væsentlig forudsætning for at patienterne får den bedste behandling:

"I akutmodtagelsen kommer patienten ind med et symptom, der kan være alt muligt. Detektivarbejdet går ud på at finde ud af, hvad patienten præcist fejler og er det her, at dialogen mellem personalet er afgørende. Det er ofte i den mangelfulde dialog de store utilsigtede hændelser opstår," fortæller Charlotte Rahbek, der også er ledende oversygeplejerske for akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Specialister i at være generalister

Netop kommunikationen er en væsentlig del af færdighedstræningen, da en anden markant forskel fra tidligere skadestuer er, at de forskellige specialer nu bliver fast forankret i modtagerafsnittene.

Det nødvendiggør at akutsygeplejerskerne har en bredere viden end før, da de skal behandle andre typer patienter, end de har været vant til. Derudover skal de også behandle flere patienter end tidligere og i længere tid, da en patient potentielt kan være indlagt i flere døgn i akutmodtagelsen.

"Akutpersonalet skal være specialister i at være generalister. De skal vide meget om meget, men ikke alt om lidt. Og de skal være trygge i at vide, at de ikke skal nå det hele på den halve tid," siger Charlotte Rahbek.

Færdigstationerne er udarbejdet af en regional arbejdsgruppe med repræsentanter fra akutmodtagelser, akutklinikker og CAMES. Træningen foregår i de seks stationer "cardio", "brandsår, " den blødende patient", "hovedtraume, "organisk delir og "sepsis". Her træner personalet sammen i grupper på tværs af hospitaler og afdelinger med udgangspunkt i patientcases i virkelighedstro rammer. For at gøre træningen klinisk relevant, har der gennem hele processen været et tæt samarbejde med klinikken.



For hver af seks færdighedsstationer er der udarbejdet læringsmål. Her er det hovedtraume.

Det uundværlige partnerskab

Projektleder ved CAMES Herlev Eva Thomas, der selv har over ti års erfaring fra akutmodtagelsen, pointerer vigtigheden af den tidlige inddragelse af klinisk praksis:

"For at få en optimal behovsafklaring og for at gøre træningen så relevant som muligt, var det afgørende at samarbejde med nogle dygtige klinikere, der havde fingeren på pulsen ift. deres og kollegaernes behov."

Med inspiration fra Region Sjælland har Eva Thomas haft et tæt samarbejde med bl.a. Uddannelsesrådet og den tværfaglige arbejdsgruppe. CAMES har bl.a. stået for de læringsteoretiske input, der sikrer, at færdighedstræningen er overførbar til andre akutmodtagelser:

"Overordnet er det jo det langt hen ad vejen samme koncept som skal implementeres i akutmodtagelserne. Derfor har vi i arbejdsgruppen prioriteret videndelingen højt, så der kan foregå en smidig implementering i afdelingerne. Vi håber at have skabt et godt grundkoncept, så det er nemt for de forskellige afdelinger at indføre samtidig med at de kan tilpasse lokalt," siger hun.

Dem i træsko skal være trygge

Opkvalificeringen af akutsygeplejerskerne er en central del i tænkningen med de nye akutmodtagelser og klinikker og derfor glæder det Charlotte Rahbek, at samarbejdet med både CAMES og klinikken har fungeret:

"Jeg synes det har været et givende samarbejde med CAMES og på tværs af afdelingerne. Energien og den hjælpsomhed, der har været i at udvikle uddannelsesmaterialer og koncept har opbygget nogle stærke og forhåbentligt varige faglige relationer. Det er først når dem i træsko er trygge, at patientsikkerheden for alvor varetages."

Færdighedstræningen er del af projektet "Fremtidens Akuthospital" og er et regionalt koncept for færdighedstræning for personalet i akutmodtagelser og klinikker. Indtil videre har der været ca. 450 sygeplejersker igennem og konceptet er implementeret på Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Nordsjællands Hospital og Amager Hospital kommer med i starten af 2020.

Det siger underviserne


Asger Sæmundsson, sygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospitals Akutmodtagelse

Asger.jpg​”Det har tidligere været en udfordring for os at få specialspecifik undervisning i akutmodtagelsen. Det løfter vi her ved at træne patientcases relateret til mange forskellige specialer og kollegaer, vi ikke normalt arbejder sammen med. Det giver virkelig noget fagligt at lære fra dialogen med andre, der har et andet syn på patientgrupper. Men ligeså vigtigt giver færdighedstræningen også noget relationelt, vi kan bruge, når vi skal rykke over i det nye akuthus.”



Nina Thymann, sygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospitals Akutmodtagelse

Nina.jpg"De lærer hinanden at kende og tør spørge meget mere. Det er ikke så farligt at give udtryk for tvivl, når man har samarbejdet i en gruppe. Det gør at trygheden bliver anderledes og det giver utvivlsomt noget positivt i personalegruppen."



Du kan læse mere om, hvordan kursisterne har oplevet færdighedstræningen her.
Redaktør