Nyuddannet læge vil opstille objektive kvalitetsmål for invasive procedurer

​Kan man objektivt sige, hvordan en bronkoskopi skal gennemføres? Det mener Kristoffer Mazanti Cold, der er nyuddannet læge. Kristoffer er i gang med at forske i, hvordan lægers kompetencer i invasive procedurer kan forbedres. Og den forskning har båret frugt.

Vent...

Af Sebastian Friis Sharif​

Bronkoskopi, hvor luftvejene undersøges med en tynd bøjelig kikkert kaldet et bronkoskop, er en essentiel invasiv procedure inden for lungemedicin og andre specialer. Det er er en central brik i diagnostikken inden for lungekræft, som er den kræftform med den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, og har afgørende betydning for, at diagnosen bliver stillet korrekt.

Og selvom lægerne rundt på klinikkerne overordnet set er fagligt dygtige i de invasive procedurer, er der stadig plads til at højne og sikre kvaliteten yderligere – især for fremtidens læger. Det mener Kristoffer Mazanti Cold.

Kristoffer er kun netop færdiguddannet kandidat i medicin, men er allerede godt i gang med at forske i, hvordan kompetencerne i bronkoskopi og andre invasive procedurer kan måles - og derved hæves. Hans greb? Vi skal anskue kompetencevurderingen på en helt ny måde.

Kvalitet frem for kvantitet

Kristoffers undersøgelse går i sin essens ud på at få etableret objektive kvalitetsmål i bronkoskopier. Det er første gang et forskningsprojekt fokuserer på operatørens bevægelser inden for bronkoskopi og forsøger at opstille et objektivt mål for det – hvilket der blandt andet findes inden for koloskopi.

Udfordringen ved den nuværende uddannelse og certificering i bronkoskopier og andre invasive procedurer er nemlig, at kvalitetsmålene er elastiske og subjektive. Her bliver lægerne ofte først oplært ud fra mesterlærens principper af en erfaren overlæge, for dernæst selv at udføre proceduren et vist antal gange superviseret, hvorefter de blive godkendt til at kunne foretage proceduren på egen hånd.

Men kvantitet er ikke nødvendigvis en retvisende indikator for lægens kompetence, fortæller Kristoffer.

"Jeg vil jo ikke sige, at hvis du har løbet 100 gange 100m, så er du klar til OL. Det kræver et tidsmål," siger han.

På samme måde bør der opstilles objektive kvalitetsmål for bronkoskopi, der kan afgøre, om lægerne faktisk er dygtige nok til at foretage proceduren i klinisk sammenhæng, mener han.

Unge forskerambitioner

På studiearbejdspladsen Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) har Kristoffer gennem tre år arbejdet med simulations-baseret træning af nye læger i invasive procedurer. Her blev han hurtigt involveret i den forskning, der også foregår på stedet.

Med CAMES' velsignelse tog Kristoffer et forskningsår – et ekstra halvt studieår lagt til kandidatopgaven - for at hellige sig produktionen af ny medicinsk viden, og inspireret af sit arbejde med uddannelse af læger i simulation af invasive procedurer, fandt han særlig potentiale i lige netop bronkoskopi.

"Jeg syntes, at bronkoskopi var enormt spændende, fordi luftvejene er som en labyrint, man nemt farer vild i. Og det er vigtigt at undersøge hele labyrinten. På den måde kalder det på systematik og at gøre det så godt og hurtigt, som overhovedet muligt," siger Kristoffer.

Så med oplæg og sparring fra professor og forskningschef hos CAMES Rigshospitalet, Lars Konge, og vejledning fra overlæge og forskningslektor Paul Frost Clementsen, der er klinisk konsulent i lungemedicin på CAMES, greb Kristoffer depechen og blev projektets spydspids. Den forskning har nu udmøntet sig i lovende resultater.

Fantomer og armbånd

Så hvordan opstiller man objektive kvalitetsmål for en så kompleks procedure? Først må man kigge på, hvornår en bronkoskopi kan siges at være veludført.

Kristoffer og hans team greb det an ved at lade 33 læger i tre kategorier – novicer (helt uerfarne), intermediære (5-100 udførte procedurer) og eksperter (500+) - foretage proceduren i en simulation på et fantom iført et sensorarmbånd af mærket Myo.

Myo-armbåndet registrerer muskelaktivitet og bevægelse i rummet, og på den måde kunne forskningsteamet udvinde konkret data om deltagernes udførsel af proceduren, inklusiv hvordan de manøvrerede med skopet. Og især denne faktor er sigende for skopørens kompetence.

"Der er tidligere lavet et studie, der viser, at folk, der er gode til at lave bronkoskopier, holder skopet meget lige i en vinkel på 0 grader, mens folk, der ikke er så gode til det, viger længere væk. Det var ét mål," fortæller Kristoffer.

Første score af sin slags

Men denne faktor kunne ikke stå alene, hvis der skulle tegnes et detaljeret og objektivt billede af skopørens egentlige kompetence. Kristoffer og hans team tilføjede derfor andre faktorer til ligningen: Den tid, det tog for deltageren at udføre proceduren, og hvor komplet proceduren var – dvs. hvorvidt deltageren kom hele vejen rundt i bronkietræets forgreninger.

Deltagerne blev tildelt individuelle point for disse individuelle faktorer, der samlet giver en konkret score - en algoritme udviklet af ingeniøren Morten Bo Søndergaard Svendsen, og som på kæk vis blev navngivet efter hans egne initialer: MOBSS - motor bronchoscopy skills score. 

"Det her er den første score, der opsætter objektive tal for, hvor godt man har bevæget skopet med en beståelsesgrænse. Det er ikke fundet før," fortæller Kristoffer.

En vigtig mursten i muren

Der er da også kun ros at hente til Kristoffer fra hans vejleder, Paul Frost Clementsen.

"Hvis man ser forskning som en mur, leverer Kristoffer nogle vigtige mursten. Det er kvalitet i udredning og diagnostikken, der er nøgleordet. Hvis man forestiller sig, at der er en operatør, der ikke er uddannet efter Kristoffers principper, og der sker en fejl undervejs, så kan patienten dø af forkert diagnostik," mener han.

Kvaliteten af Kristoffers forskningsmæssige arbejde understreges yderligere af den modtagelse, den indtil videre har fået fra fagfæller ude i verden. Det anerkendte og stringent peer-reviewede lungemedicinske tidsskrift, RESPIRATION, har med blot få revisioner accepteret og netop udgivet Kristoffers indsendte forskningsartikel, hvori han og en stribe medforfattere udlægger resultaterne af studiet.

Og det er i sig selv imponerende og en kæmpe blåstempling, understreger Paul Frost Clementsen. Tidsskriftet afviser nemlig op til 90% af indsendelserne.

Parallelle spor og fremtidigt potentiale

Studiet viser, ifølge Kristoffer, andre forskere, at det kan lade sig gøre at opbygge en objektiv score for procedurerne. Det skal med andre ord agere inspiration til nye studier, der kan forfine de objektive kvalitetsmål, også inden for andre procedurer.

Her nævner Kristoffer setuppet med Myo-armbåndene og simulationstræning, som et oplagt sted at videreudvikle.

"Nu skal vi have fintunet setuppet, så man får feedback, mens man skoperer. Det er en begrænsning ved vores, som den er nu, at den ikke kan give live feedback. Man lærer bedre, hvis man får feedback på sin udvikling. Ligesom hvis du træner til et maraton, er det rart, at du kan se, at du kan skære minutter af," siger han. Og det er der heldigvis allerede nogle, der er i gang med.

En studerende fra DTU har i sin kandidatopgave undersøgt, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at genkende, præcis hvor i bronkietræet, man befinder sig, på det billede, der kommer på skærmen. På den måde kan et system automatisk give øjeblikkelig feedback, der fortæller lægen eller den lægestuderende, hvor godt de klarer den ud fra en score som MOBSS.

Selv har Kristoffer været taknemmelig for muligheden for at forske, og det er noget, han fortsat føler sig kaldet til.

"Det vigtigste er, at [arbejdet som læge] ikke bare bliver samlebåndsarbejde, men at man hele tiden spørger sig selv, hvordan kan vi gøre det bedre. Og det er på den måde, jeg synes, jeg kan bruge det i mit fremtidige lægeliv."


​Har du lyst til at dykke ned i studiet, er her udgivelsesen bibiliografiske kilde:
Cold KM, Svendsen MBS, Bodtger U, Nayahangan LJ, Clementsen PF, Konge L. Automatic and Objective Assessment of Motor Skills Performance in Flexible Bronchoscopy. Respiration. 2021 Feb 5:1-9. doi: 10.1159/000513433. Epub ahead of print. PMID: 33550311.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor