Videnskabelig artikel og webinarer sætter spot på potentiale i simulationer i forhold til COVID -19

Hvordan kan simulation forbedre indsatserne i forhold til COVID-19 og lignende infektionssygdomme? Det er emnet for en artikel i tidsskriftet "Advances in Simulation", som seniorforsker Peter Dieckmann fra CAMES står bag i samarbejde med kolleger fra Norge og England. Artiklen har ført til webinarer for simulationsselskaber flere steder i verden. ​

​Af Trine Kit Jensen

"Simulation kan virkelig gøre en forskel i forhold til COVID-19!"

Sådan lyder det med overbevisning i stemmen fra Peter Dieckmann, seniorforsker ved CAMES og professor ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Universitet i Stavanger i Norge.

Sammen med sine norske kolleger begyndte Dieckmann i starten af COVID-19 krisen at skrive en artikel om, hvilken rolle simulation kan spille i forbindelse med pandemien. Forskere på Nigthingale Hospital i London viste sig at være i gang med samme øvelse, og parterne valgte derfor at gå sammen om at beskrive det potentiale, de ser i simulation i forhold til det virusudbrud, der har sat sundhedssystemer verden over på den anden ende. 

"Vi ville gerne dele vores erfaringer med, hvordan man helt lavpraktisk kan bruge simulations- scenarier i den her situation og komme med bud på, hvordan man informerer en organisation om, hvor simulationer giver mening i forhold til COVID-19", siger Peter Dieckmann.

Artiklen blev publiceret i tidsskriftet Advances in Simulation den 19. april og er gået som varmt brød.  I skrivende stund har 3881 unikke brugere klikket sig ind på netudgaven, og affødt af artiklen har Dieckmann og hans medforfattere afholdt webinarer for både det amerikansk baserede selskab Society for Simulation in Healthcare (SSH) og simulationsselskaber i Mexico og Argentina. De to førstnævnte henvendte sig selv, mens selskabet i Argentina kom på banen, da forfatterne efterfølgende valgte at tilbyde webinaret til interesserede.
Derudover er det tyske simulationsselskab er i gang med at oversætte artiklen til tysk.

Kan komme i spil på flere områder

Stavanger redigeret.jpg

Peter Dieckmann arbejder også med simulation på universitetet i Stavanger, hvor dette billede er fra.

Peter Dieckmann og hans medforfattere til artiklen har stor erfaring med simulation og alle har i deres respektive lande været involverede i simulationer relateret til COVID 19. 

I artiklen opererer de med tre forskellige fokusområder, hvor simulation kan komme i spil og bidrage til at gøre en forskel i forhold til respondere på pandemien. Det ene område er uddannelse, der omfatter alle de aspekter, hvor folk skal lære noget. Det kan f.eks. være sundhedsprofessionelle, der har behov for lære elementer af intensivpleje, som de ikke er fortrolige med. Eller det kan være et kursus i, hvordan man ifører sig beskyttelsesdragter og andre værnemidler på den rigtige måde.

"Her kan man via simulation bl.a. tage tidspresset ud af situationen. Der er plads til, at sundhedsprofessionelle kan bruge længere tid på det, end der normalt er til rådighed, og de kan gøre det flere gange, så de får øvet sig", siger Peter Dieckmann.

Et andet område kalder Dieckmann og hans medforfattere systemfokus. Det kan fx være simulationer, der er med til at reducere smitterisikoen, når patienter og personale bevæger sig ind og ud af hospitalet og rundt på afdelingerne. Her kan fx bordsimulationer, hvor Lego-figurer flyttes rundt på en tegning af arealerne, komme i spil og give et billede af den mest hensigtsmæssige organisering med hensyn til bevægelsesmønstre.

På samme måde kan de udfordringer, som den enkelte sundhedsprofessionelle oplever i forbindelse med simulationstræning, give vigtig feedback til organisationen, som kan føre til mere systematiske ændringer af arbejdsgange, der er en gevinst for alle.

Det tredje område, artiklens forfattere opererer med, er det personlige fokus. Her kan man via simulation arbejde med den angst og bekymring, der kan opstå hos sundhedsprofessionelle, fordi de er bange for at blive smittede i forbindelse med deres arbejde eller ikke vil have ressourcer nok til at behandle patienter optimalt.

"Med simulationer kan vi skabe situationer, hvor de oplever dét, og vi kan sammen diskutere de emotionelle udfordringer, de er udsat for og hvad de kan gøre med disse", siger Peter Dieckmann.

I den sammenhæng peger han på, at alle simulationsinstruktører er uddannede i debriefing. Den kompetence er ikke blot relevant i træningssituationer, men også ude i den kliniske praksis. Derfor vil simulationsinstruktør kunne hjælpe personalet med at tackle de eventuelle psykiske belastninger, der kan opstå.

Webinarer fungerede fint

Webinarerne har også givet gode erfaringer i forhold til, hvordan sproglige forskelligheder kan håndteres.

Under webinarerne for de sydamerikanske simulationsselskaber blev der taget højde for, at engelskkundskaberne hos alle ikke var lige gode. Deltagerne fik derfor mulighed for at stille spørgsmål på spansk, som så blev oversat.

"Vi svarede tilbage på engelsk, og det fungerede fint. Webinaret for det argentinske simulationsselskab med 80 deltagere var planlagt til at vare en time, men der var mange spørgsmål og en fin diskussion, så vi endte med at være på i to timer. Et webinar er selvfølgelig ikke det samme som at mødes fysisk, men jeg tror, at de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med COVID-19 kan føre til en ændring af vores praksis i forhold til rejser", fortæller Peter Dieckmann.

Dieckmann er glad for den store interesse, artiklen har medført, og generelt oplever han, COVID-19 krisen for alvor har været med til at sætte spot på potentialet i simulationer.

"Hospitaler og organisationer mærker, at vi ikke bare er nogle, der "leger med dukker", men rent faktisk kan gøre en forskel", siger han. 

Peter Dieckmann er hovedforfatter på artiklen i tidsskriftet "Advances in Simulation".

De øvrige forfattere er: 
Kjetil Torgeiersen, kursusleder, Stavanger Acute Medicine Foundation for Education and Research (SAFER), Stavanger, Norge.

Sigrun Anna Quindesland, kursusleder, Stavanger Acute Medicine Foundation for Education and Research (SAFER), Stavanger, Norge.

Libby Thomas, kursusleder, Emergency Department, Kings College Hospital NHS Foundation Trust, London, England

Verity Bushell, kurusleder, Postgraduate Medical and Dental Education Department, Kings College London, England

Hege Langli Ersdal, professor, Department of Quality and Health Technology, Faculty of Health Sciences, University of Stavanger, Stavanger, Norge



Redaktør