Løft af patientsikkerhed
For at give de medicinstuderende et markant løft i forhold til patientsikkerhed og kvalitetsudvikling er der indgået et samarbejde mellem CAMES, Københavns Universitet, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed samt Center for Online and Blended Learning.
Projektmål
Målet er at stimulere de studerendes viden og færdigheder indenfor patientsikkerhed, kvalitetsudviklings og teamtræning og give dem en grundlæggende forståelse for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet. Konceptet er blended learning og omfatter et online prækursus med e-læring, forelæsninger og survey.
Teamtræning
CAMES står for en teamtræningsdag med forelæsning, studenteraktiverende undervisning og simulation. Vores samarbejdspartnere står tilsvarende for tre dage med forelæsninger og studenteraktiverende undervisning indenfor sundheds-IT og kvalitetsudvikling.