Gå til hovedindhold

Introduktionsuddannelse i lungemedicinsk sygepleje - Simulationsdag

​Dagen består primært af simulationsbaseret undervisning. Indholdet i kurset er fastlagt i samarbejde med de lungemedicinske afdelinger i Region Hovedstaden og er del af den lungemedicinske efteruddannelse. Kursusdagen i simulation har fokus på observation og behandling af den lungemedicinske patient ved hjælp af ABCDE-systematikken samt på teamsamarbejde og sikker kommunikation. ​

Tilmeld​​ing

Afdelingen udvælger deltagerne til kurset.​​​

Ste​​d

CAMES – Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, opgang 1, 25. etage, 2730 Herlev.​​

Læring​​sm​ål​​

​​Formålet med simulationstræningen er:

  • ​At kursisten får mulighed for at træne konkrete procedurer og færdigheder uden risici for patienten.

  • At kursisten får mulighed for at udvikle sine kompetencer i forhold til det lungemedicinske speciale.

  • At kursisten træner sikker kommunikation og teamtræning.​

​Fo​rm og Indhold

Simulationsdagen foregår ved, at 3-4 personer er deltagere i et scenarie, der handler om observation og behandling af en syg patient inden for det lungemedicinske speciale. De øvrige personer vil være observatører og få tildelt en fast opgave under scenariet. Der vil være flere simulationer i løbet af kursusdagen, så alle kursister får mulighed for at deltage.

For at træne tværfagligt samarbejde og kommunikation er læger fra jeres afdelinger inviteret til at deltage på dette kursus. Lægerne er med i simulationer/debriefinger og diskussioner/refleksioner hele dagen igennem, og er tilknyttet ét hold.

Efter hver simulation følger en debriefing, der har til formål at få kursisterne til at afdække egne styrker samt områder, der kan optimeres, inden for dagens emner. Debriefingen vil foregå i fællesskab med holdets underviser. For at der skal være størst muligt fagligt udbytte for dagen, vil der både være en sygeplejerske og en læge med til at debriefe scenarierne.​

Målgrup​​pe

Sygeplejersker i gang med lungemedicinsk uddannelse​.

​Ko​ntakt

​​Spørgsmål om kursusindhold rettes til kursusleder Sanne Vainer: sanne.vainer@regionh.dk​

Spørgsmål om tilmelding rettes til kursusadministrator Marie Egerod: marie.egerod@regionh.dk


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden