Her kan du finde film, håndbøger, en videnskabelig artikel, og podcasts, som kan gøre dig klogere på:Hvad sociale og kognitive kompetencer kan være
Hvad de kan betyde i forhold til patentsikkerhed
Hvordan SCOPE værktøjet om sociale og kognitive kompetencer kan bruges i din hverdag og når du er kursist eller underviser.
Rigtig god fornøjelse.
Oversigt over de sociale og kognitive kompetencer i SCOPE
Her får du - på én side - overblikket over hvilke kompetencer og handlinger, som SCOPE-værktøjet rummer.
Filmserie om sociale og kognitive kompetencer
Få indblik i betydningen af sociale og kognitive
kompetencer i dit kliniske arbejde. Hvad dækker disse kompetencer over, og
hvorfor er de relevante for din professionelle udvikling? Udforsk praktiske
øvelser og råd i disse fire film, der tager dig igennem SCOPE fra A-Z.
1. Introduktion til sociale og kognitive kompetencer (1:40 minutter)
Her introducerer vi ganske kort de sociale og kognitive kompetencer, og indholdet i de følgende tre film om SCOPE-værktøjet.
2. Hvorfor er dine sociale og kognitive kompetencer vigtige i din hverdag (2:52 minutter)
Her fortæller vi om sammenhængen mellem dine sociale og kognitive kompetencer og patientsikkerhed, og vi kommer ind på hvorfor det kan være udfordrende overhovedet at få øje på dem i hverdagen.
3. De fem kompetencekategorier i SCOPE (6:27 minutter)
Her går vi lidt mere i dybden med hver af de fem kompetencekategorier i SCOPE-værktøjet.
4. Hvordan kan du udvikle dine sociale og kognitive kompetencer i din hverdag (4:47 minutter)
I den sidste film beskriver vi alle de metoder du kan bruge, når du vil øve dig på at sætte dine sociale og kognitive kompetencer endnu bedre i spil i din hverdag.
SCOPE-håndbøger
Tag et kig i vores håndbøger. I håndbogen for undervisere finder du grundig og praktisk information om SCOPE-værktøjets baggrund og udvikling, de enkelte kompetencers udtryk, samt forslag til hvordan værktøjet kan bruges i din egen og andres kompetenceudvikling. I håndbogen for kursister er der fokus på hvordan SCOPE-værktøjet kan bruges til egen kompetenceudvikling. Skema-håndbogen indeholder de nødvendige oversigter over SCOPE-værktøjets kategorier, elementer og generiske markører.
Videnskabelig artikel
Læs mere om, hvordan SCOPE-værktøjet blev udviklet på CAMES, og om hvordan det adskiller sig fra tilsvarende værktøjer ved at dække et behov for redskaber, der kan bruges på tværs af faggrupper.
Social and Cognitive Skills (SCOPE) — a generic model for multi-professional work and education in healthcare
Læs artiklen her.
Dyk ned i de sociale og kognitive kompetencer: Lyt til 5 fortællinger fra klinikken
Træd ind i samtalerummet med arbejds- og organisationspsykolog samt seniorforsker på CAMES, Peter Dieckmann, hvor fem sundhedsprofessionelle deler deres erfaringer om at mestre sociale og kognitive kompetencer. Gå på opdagelse i deres levende historier fra forskellige arbejdsmiljøer, og få et indblik i, hvordan de dagligt arbejder med sociale og kognitive kompetencer.
Episode 1: Opgaveløsning - interview med konsultationssygeplejerske i almen praksis
Episode 2: Ledelse - interview med anæstesisygeplejerske
Episode 3: Beslutningstagen - interview med speciallæge i neurologi
Episode 4: Situationsbevidsthed - interview med speciallæge i almen medicin
Episode 5: Teamwork - interview med paramediciner