Kunstig intelligens har den seneste tid været genstand for heftig debat - og i særlig grad siden november 2022, da den første version af ChatGPT blev lanceret. Siden er sprogmodellerne kun blevet mere avancerede, og det puster til både folks nysgerrighed og frygt. For hvordan vil kunstig intelligens påvirke måden, vi uddanner på? Vil folk miste deres arbejde? Og hvad vil det overhovedet sige at være et menneske, hvis en computer altid vil være klogere og hurtigere end os?
Sune Lehmann forsker i kunstig intelligens ved DTU Compute, og hans arbejde består primært i at forstå data genereret af mennesker. I sit oplæg præsenterede han, hvordan sprogmodeller som ChatGPT kommer til at revolutionere og markant ændre vores måde at være mennesker i verden på, og at AI i fremtiden bliver vores hovedkilde, når vi opsøger viden.
Forsker fra DTU Compute, Sune Lehmann, fortæller om AI i fremtiden.
Ifølge Sune Lehmann går udviklingen af AI i den forkerte retning, da incitamenterne for at udvikle og anvende AI lige nu ligger hos techgiganterne. Vi overgiver frivilligt – og uden nødvendigvis at overveje konsekvenserne - vores data til de store virksomheder, der så kan bruge vores data, og den hurtige udvikling gør, at lovgivningen har svært ved at følge med.
Kunstig intelligens i sundhed
Der er dog også meget potentiale ved AI, som blandt andet kan bruges til at sikre bedre behandling i sundhedsvæsenet. Aasa Feragen er forsker i Visual Computing ved DTU Compute, og i perioden 2020-2023 leder hun projektet
Bias and Fairness in Medicine, der undersøger fair behandling og blinde vinkler i sundhedsvæsenet inden for medicinske anvendelser. Projektet har til formål at udvikle algoritmer, der skal sikre, at alle bliver behandlet fair og ordentligt i sundhedsvæsenet.
Forsker fra DTU Compute, Aasa Feragen, fortæller om, hvordan AI kan hjælpe i sundhedsvæsenet.
AI kan anvendes på mange forskellige sundhedsområder. Man kan for eksempel bruge det til at identificere lungesygdomme og Alzheimers på patienter, og Region Hovedstadens akuttelefon har en AI, der er kodet til at opsnappe de signalerer, der indikerer, om der er tale om et hjertestop.
Sundhedsvæsenet mangler flere hænder, og her bliver AI unægteligt en del af løsningen. Men med teknologiens rivende udvikling, er det essentielt at uddanne personale og befolkning i, hvad kunstig intelligens er, hvad den kan bidrage med – og særligt, hvor man skal være på vagt.
EU's AI Act – et forsøg på regulering
Den hurtige udvikling på AI-området har også fået EU til at skride til handling. Europa-Kommissionen præsenterede i 2021 et forslag til en AI Act - det første bud på en sammenhængende lovgivning for kunstig intellligens, der siden har fået en række ændringer, så den er mere tidssvarende udviklingen. I juni i år vedtog Europa-Parlamentet sin forhandlingsposition til
de første regler for sikker og transparent AI nogensinde, og man håber at nå frem til en aftale inden årets udgang.
De nye regler fastsætter en række forpligtelser for dem, der udbyder og bruger kunstig intelligens i EU. Hvis AI-systemer vurderes til at udgøre en uacceptabelt høj risiko for mennesker sikkerhed, vil de blive forbudt. Det indebærer blandt andet, hvis en AI bliver brugt til at kategorisere menneskers følsomme karakteristika, som køn, race, religion og politisk orientering, eller hvis en AI udvikler ansigtsgenkendelse på baggrund af overvågningsbilleder.
Reglerne har altså til hensigt at sikre, at kunstig intelligens, der udvikles og bruges i EU, er i fuld overensstemmelse med EU's rettigheder og værdier som sikkerhed, åbenhed, ligebehandling og privatlivets fred.