Selvom mange bygninger i Københavns Kommune har undergået store energirenoveringer de seneste år, er der stadig ejendomme, som ikke er kommet med på vognen. Den udfordring arbejder Københavns Kommunes Bygningsfornyelsesenhed aktivt med at løse. Bygningsfornyelse udgør sammen med felterne 'Områdefornyelse' (dvs. hele kvarteret) og 'Gårdfornyelse' Københavns Kommunes samlede indsats på byfornyelsesområdet.

Mathilde Johnsen og Øystein Leonardsen arbejder begge i Bygningsfornyelse under Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her kigger man ofte mod EU, når der skal udvikles projekter, og bygningsfornyelse og grøn omstilling skal gå op i en højere enhed. Det gør man både for at finde finansiering og sparringspartnere, men også for at være på forkant med ny lovgivning og initiativer. I Københavns Kommune har de nemlig fået øjnene op for, at det, der sker i Bruxelles, ofte forgrener sig til nationalt, regionalt og i sidste ende lokalt niveau.

Mathilde Johnsen er projektleder i bygningsfornyelsen, og til daglig er hun ansvarlig for udviklingsprojekter med fokus på projektet CEFUR - Copenhagen Energy Focused Urban Renewal. Her arbejder hun tæt sammen med sin erfarne kollega Øystein Leonardsen, der er programleder for grøn omstilling, og som gennem årene har kunnet følge, hvordan arbejdet med bygningsfornyelsesprojekter har fået stadigt mere fokus på grøn omstilling og bæredygtighed.

"Når vi kigger på nogle af de ting, vi arbejder med i forhold til renovering af den eksisterende boligmasse og energifællesskaber samt det at have fokus på samskabelse med borgerne, så er EU ret langt fremme. Vi kan fx se, at der er nogle bygningsdirektiver, der er ved at blive færdigforhandlet, og som på et tidspunkt skal implementeres i national lovgivning," fortæller Mathilde Johnsen.

EU-støtte til nedbringelse af energitunge beboelsesejendomme

Et af de projekter, der fylder meget i begges hverdag, er CEFUR-projektet, som har til formål at opstøve energitunge beboelsesejendomme. Her kommer kommunen med konkrete anbefalinger til energiforbedringer på de enkelte ejendomme og hjælper ejerne - der især består af boligforeninger - godt i gang med de energiforbedrende tiltag.

CEFUR er på dansk måske bedre kendt som 'Energitjekket KBH'. Helt lavpraktisk har man kortlagt alle de private boligejendomme i København, der har energimærke E eller lavere. Derefter har man taget fat i de pågældende ejere og tilbudt at sende en rådgiver ud, som er betalt gennem projektet. Rådgiveren laver et nyt energimærke og får en snak med ejerne om, hvordan det står til med deres bygning. På den baggrund er der mulighed for at få støtte til et renoveringsprojekt – altså til at få udviklet et projekt, hvor man får styr på, hvad der skal laves, hvordan man griber det an, og hvad vil det koste.

Til den indsats fik Københavns Kommune i 2021 bevilliget 16,9 mio. kroner i støtte fra EU's ELENA-program. Projektet er planlagt til at vare fire år, og her to år inde i projektet har kommunen allerede gjort sig mange gode erfaringer: "Vi kunne se, at vi ved at være aktivt opsøgende i stedet for at lade borgerne komme til os, var den forventede energibesparelse i de ejendomme 72 % højere i forhold til gennemsnittet for 2020-2022-ejendomme, som selv havde ansøgt. Projektet med at kortlægge og aktivt opsøge ejendomme betød altså, at der kom en signifikant energibesparelse", fortæller Mathilde Johnsen.

Det er også noget, der er blevet lagt mærke til i Bruxelles. I efteråret blev Mathilde Johnsen og Øystein Leonardsen derfor inviteret til Bruxelles af Europa-Kommissionen for at dele deres erfaringer fra projektet.

Vil du vide mere om CEFUR-projektet, så klik her.

EU-projekter er oplagt til både vidensdeling og finansiering

Da Øystein Leonardsen bliver spurgt, hvorfor man i Københavns Kommune kigger mod EU, når der skal udvikles nye, grønne projekter, svarer han: "For nogle år siden blev man enige om, at man gerne ville arbejde mere med projekter, der gik på tværs af de forskellige søjler i kommunen. Man ville gerne udvikle projekter, som var mere klimarettede". Han smiler lunt og fortsætter: "Der har tidligere været et mere socialt eller arkitektonisk fokus, så klimadimensionen har ikke fyldt så meget. Det ville man gøre noget ved – bl.a. ved at inddrage andre aktører i processen, og der er EU-projekterne jo ret oplagte. De giver både mulighed for internationalt samarbejde og sparring og samtidig også for at få det finansieret".

Københavns Kommune har også oprettet en klimataskforce, hvor bygningsfornyelsesenheden arbejder sammen med tre andre enheder i forvaltningen, som dækker det område, der handler om almene boliger. Det ligger nemlig uden for byfornyelseslovgivningen.

"Det er særligt for Danmark, at man har to lovgivninger på områder, som minder meget om hinanden, men dækker to forskellige sektorer - det almene og det private," fortæller Øystein Leonardsen. I den sammenhæng og med støtte fra EU har bygningsfornyelsesenheden tidligere fået udviklet et koncept, hvor man udover en arbejdsgruppe, der er centralt placeret, også har fået fire lokale klimamedarbejdere, som er "udstationeret" i lokalområderne. Den indsats har fungeret så godt, at man har valgt at prioritere den i budgettet, efter selve EU-projektet var afsluttet, hvilket må siges at være en succes.