​Alle taler om energi for at sikre, at vi har nok af den til den vinter, som står for døren. Hvor skal den komme fra? Og hvordan holder vi hånden under de mest udsatte og svage i samfundet? Krisekollisionen sætter gang i grøn omstilling, men selv med turbo på forskning, innovation og adfærdsændring kan det blive svært for mange virksomheder og husholdninger. EU taler om et muligt fælles loft på gasprisen, en pengestrøm fra de profiterende energiselskaber til forbrugerne og et boost af alternative energikilder som fx hydrogen.

De store udfordringer afspejles også i Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2023​, hvor energiproblematikken har sin plads sammen med mere strategisk uafhængighed af kritiske råstoffer, som er nødvendige for grøn og digital omstilling.

Samtidig udbygges den Europæiske Sundhedsunion. Også sundhedsudfordringer går på tværs af grænser, og covid-krisen har sat gang i fælles tiltag for generelt bedre helbred, modstandsdygtighed i sundhedssystemerne og for at undgå – eller forberede sig bedre på – den næste pandemi.

Væsentligt bliver samarbejde om bedre mentalt helbred, og så er der jo hele sundhedsdatadagsordenen. European Health Data Space kan blive en milepæl for at bruge digitalisering til gavn for borgerne. Men ikke uden masser af overvejelser og bekymringer om samkørsel af sådanne følsomme data i cyberspace. Det er helt sikkert en dagsorden, som vi også kommer til at høre mere om.

Mere grønt, mere digitalt, mere modstandsdygtighed og bedre sundhed – det giver genlyd i mange sammenhænge og giver allermest mening at se på i fællesskab på tværs af landegrænser.

Birgitte Wederking

@birwed (holdninger er personlige)​​​​​