Gå til hovedindhold

Chefens klumme: Et vigtigt valg om Europas fremtid

Vent...
​Da vi den 9. maj markerede Europadag lyste Rådhuspladsen i København og mange andre monumenter i Europa op i blå og gule farver som en påmindelse om at stemme til valget til Europa-Parlamentet.

Og snart kender vi navnene på de 720 nye parlamentarikere (MEP'er), der skal tegne Europa-Parlamentets arbejde de næste fem år, når vi og borgere i de andre 26 EU-lande i denne uge skal til stemmeurnerne. I alt kan cirka 373 millioner mennesker sætte deres kryds og vælge dem, som direkte skal repræsentere os i EU-systemet.

Danmark får ved dette valg 15 repræsentanter i Europa-Parlamentet, og det tegner til at blive en mandatperiode, der bliver afgørende for Europas fremtid.

Europa-Parlamentet er garant for den demokratiske stemme i EU og for generelt at kæmpe for demokrati og ytringsfrihed. En rolle som har fået en ny dimension med den usikre geopolitiske situation, som blandt andet krigen i Ukraine har medført. En situation, som har rykket vores sikkerhed til tops på EU's dagsorden.

Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle i, hvordan vi på kontinentet prioriterer den grønne dagsorden, og den næste periode er ingen undtagelse. De nye MEP'e og Ministerrådet skal sammen med den nye Europa-Kommission, der udpeges senere på året, forsøge at få de mange og også modstridende interesser til at mødes og sikre implementering for at gøre EU klimaneutral i 2050. Andre store politiske dagsordener som konkurrenceevne, energiforsyning og migration vil også skulle udmøntes i noget konkret, så vi venter spændt på de rammesættende visioner.

Her på kontoret har vi som altid blik for de store dagsordener på europæisk niveau, og på trods af politiske forandringer, løfter vi naturligvis den opgave, vi er sat i verden for – at hjælpe vores kommuner, regioner og universiteter med at engagere sig i det europæiske samarbejde.

Rigtig godt valg.   

Med venlig hilsen

Birgitte Wederking
@birwed  (holdninger er personlige)


PS: og vil du lige tænke lidt mere over det med demokratiet, så se med her.  



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden