Gå til hovedindhold

​​​

Chefens klumme: Toppostkabale og prioriteter for de næste fem år

Vent...
​På to varme Bruxelles-dage i slutningen af juni mødtes EU's stats- og regeringschefer til topmøde i Det Europæiske Råd (DER) for blandt andet at få kabalen om EU's topposter til at gå op, og torsdag nåede de frem til et resultat: Den tidligere portugisiske premierminister, António Costa, bliver den næste formand for Det Europæiske Råd, og EU-lederne indstiller, at den siddende estiske premierminister, Kaja Kallas, bliver EU's næste udenrigschef, og at Ursula von der Leyen får en periode mere som formand for Europa-Kommissionen.

Der er også et nyt land, der skal sidde for bordenden i EU. Ungarn har netop overtaget EU-formandskabet fra Belgien, og med sloganet "Make Europe Great Again" må vi se, hvordan Ungarn og Viktor Orbán vil sætte sit aftryk på EU det næste halve år. ​

Af andre emner på topmødet var EU's strategiske dagsorden for 2024-2029, hvor stats- og regeringslederne giver deres bud på, hvad EU bør have fokus på de næste år, og hvad den tiltrædende Europa-Kommission skal have med i sit arbejdsprogram.

For hvor skal EU bevæge sig hen i fremtiden?

"Verden omkring os er blevet mere konfrontatorisk, transaktionel og usikker," står der blandt andet i planen, og som forventet lægger DER stor vægt på forsvar og sikkerhed. Regeringsledernes overordnede vision for de næste fem år er et Europa, der er "stærkt og suverænt", og vores konkurrenceevne er det andet helt store emne, hvor ambitionen er at fremme bæredygtig vækst og mindske produktivitets- og innovationskløften i forhold til internationale partnere og konkurrenter.

Set fra vores stol er det positivt, at DER vil øge EU's kapacitet inden for forskning og innovation, yderligere styrke samarbejde om sundhed og forbedre adgangen til lægemidler i hele EU.

Heldigvis har den grønne omstilling stadig en vigtig plads på dagsordenen med fortsat fokus på grøn, digital og retfærdig omstilling på vejen til at gøre Europa klimaneutralt inden 2050.

Nu bliver det interessant at følge, hvordan Kommission, Ministerråd og ikke mindst det nyvalgte Europa-Parlament forholder sig til disse takter for et frit, demokratisk, sikkert og konkurrencedygtigt Europa.

I ønskes alle en god sommer!​

Birgitte Wederking 

@birwed  (holdninger er personlige)


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden