Gå til hovedindhold

​​

Chefens klumme: Viden, netværk og inspiration - et forår fuld af events

Vent...
​I vores arbejde i Bruxelles har vi øjne og ører åbne for at følge de nyeste ideer og forslag på den europæiske dagsorden inden for det grønne, det sunde og det digitale område. Og gennem en række af arrangementer her i foråret er der mulighed for at gå i dybden med EU-dagsordenen inden for udvalgte områder – og for at møde en masse europæiske kollegaer. 
​​
Vi kan i år fejre 40-året for EU's rammeprogram for forskning og innovation, og det bliver med garanti også markeret d. 20.-21. marts, hvor det årlige hovedevent for forskning og innovation – R&I Days – løber af stablen, og beslutningstagere, forskere, interessenter og offentligheden samles for at debattere og forme fremtiden for forskning og innovation i Europa.

Dagene på den anden side af påsken - den 2.-5. april - står i mobilitetens tegn, når der afholdes Connecting Europe Days i Bruxelles, og konkrete tiltag for at skabe et bæredygtigt, smart og modstandsdygtigt transport- og mobilitetsnetværk i Europa er på dagsordenen.

Senere på foråret afholdes den årlige EU Green Week 2024, der i år sætter fokus på vand – og på, hvordan Europa kan blive mere modstandsdygtigt set i lyset af de store klimaforandringer, der de seneste år har forårsaget både tørke og oversvømmelser mange forskellige steder på kontinentet.

Vi deltager i disse og andre arrangementer for at skabe synlighed om det, vi kan og vil, indsamle den nyeste viden, få inspiration og etablere kontakter, og vi håber også at se nogle af jer.

Dette leder til endnu en gang at slå et slag for vores arrangementspulje, som du og din organisation kan søge økonomisk støtte fra, hvis I for eksempel kunne have lyst til at deltage i én af ovenstående events. Se mere her.

Der er intet som en forårstur til Bruxelles!

Birgitte Wederking

@birwed  (holdninger er personlige)



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden