Af Anna Kirk Larsen
Efter en flerårig forhandlingsproces hvor Kommissionen undervejs måtte se sine ambitioner nedjusteret, blev EU's naturgenopretningslov i sommer vedtaget. Loven fastsætter bindende mål, der forpligter medlemsstaterne til at tage konkrete skridt mod genopretning af en bred vifte af naturtyper. Formålene er mange og omfatter blandt andet beskyttelse af biodiversitet, begrænsning af global opvarmning og styrket modstandsdygtighed mod risici relateret til fødevaresikkerhed og naturkatastrofer.
Hvad indebærer naturgenopretningsloven?
Lovens centrale målsætning er at genoprette mindst 20 procent af EU's land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Hertil kommer en række konkrete mål om genoprettelse for specifikke habitater og arter, som tæller både landbrugs- skov-, by-, og marine økosystemer samt bier og andre bestøvende insekter.
Naturgenopretningsloven forpligter EU's medlemslande til at udarbejde nationale genopretningsplaner, der beskriver, hvordan de konkret vil opnå målene. Disse planer skal indsendes til Kommissionen senest i august 2026 og indeholde delmål for 2030, 2040 og 2050. Loven stiller krav om, at udarbejdelsen af planerne skal være åben og transparent for offentligheden og give relevante interessenter mulighed for at deltage i processen.
Lokale og regionale myndigheders rolle
Naturgenopretningsloven skaber dermed et handlerum for lokale og regionale myndigheder til aktivt at bidrage til udformningen af genopretningsplanerne. Denne mulighed for at opnå indflydelse på planerne er værdifuld for kommuner og regioner, som så også i høj grad vil være ansvarlige for den lokale implementering.
En stor del af elementerne i naturgenopretningsloven kan kun implementeres på lokalt plan. Det gælder især, når det kommer til de målsætninger, der handler om genopretning af byøkosystemer. Her skal det frem mod 2030 sikres, at der hverken sker nettotab af det samlede areal af grønne byområder eller af trækronedækning i byområderne. Efter 2030 skal andelene af disse arealer stige.
Også i forbindelse med målsætningerne for eksempelvis skov- og landbrugsøkosystemer samt vandløb forventer man, at en stor del af den konkrete opgaveløsning kommer til at foregå lokalt og regionalt. Blandt de konkrete mål er plantning af tre milliarder ekstra træer og restaurering af 25.000 km vandløb ved at fjerne barrierer, så de kan flyde frit senest i 2030. Dertil kommer udtagning af lavbundsjorde i landbruget (30, 40 og 50 procent senest i hhv. 2030, 2040 og 2050), ligesom den negative udvikling for bestande af bestøvende insekter skal vendes senest i 2030.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om loven her og finde den fulde lovtekst her. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om mulighederne for EU-støtte til naturprojekter, kan du kontakte EU-konsulent Jørn Sanne-Wander på jsw@cphoffice.eu.