5G forslaget er kun en handlingsplan, og er som sådan ikke bindende, men med 8 handlingspunkter sigter Europa-Kommissionen på at skabe en ramme for et samarbejde om udviklingen af femte generation teknologier i EU. Målet er at etablere en fælles tidslinje og lancering for 5G samt ultimativt at stimulere de nødvendige investeringer. Det er værd at bemærke, at flere af handlingspunkterne vedrører de ressourceknappe frekvenser, der traditionelt politisk er et meget følsomt område. Meddelelsen komplementerer det
offentlige-private samarbejde om 5G, der blev lanceret i EU i 2013. Læs om de øvrige opfordringer til medlemslandene på bredbånd under links i højre side.
Gratis Wi-Fi i offentlige rum
Med et
forordningsforslag opfordrer Kommissionen til investeringer på 120 mio. euro i gratis Wi-Fi i det offentlige rum, gennem en rabatordning for lokale myndigheder. Med offentlige rum menes offentlige bygninger, parker, sundhedscentre og pladser. Intentionen er, at pengene skal komme fra
CEF programmet og finansiere Wi-Fi i 6-8.000 byer, efter først-til-mølle princippet. Holder dette, bliver det til et noget begrænset gennemsnitligt bidrag per by på 15-20.000 euro. Byer, der allerede har Wi-Fi hot-spots,
prioriteres ikke.
Revideret teleregulering
Det drejer sig reelt om en revidering af hele telereguleringsrammen, der har eksisteret siden 1998, og sidst blev grundigt revideret i 2009. I 2013 præsenterede den tidligere Kommission en pakke med revidering af visse elementer, men disse blev kun i begrænset omfang godtaget af Rådet og Parlamentet.
Vigtigt i det nye forslag er en opdatering af de fælles regler, så der tages højde for Internet brug, nye typer telefoni og bedre sikring af forbrugervalg. I forhold til udbydere, er det politisk følsomt, at Kommissionen støtter
fibernetværk for at møde voksende bredbåndsefterspørgsel. For tilsynsmyndigheden BEREC foreslås en styrkelse og nye beføjelser, hvilket det kan noteres, at medlemslandene ikke ville støtte ved etableringen i 2009.
Kommissionen håber på en politisk enighed om forslagene ved udgangen af 2017 og en formel implementering i medlemslandene før 2020. Tidsplanen er ambitiøs, men ikke så stram som den Kommission forsøgte at få igennem i 2013.
Kodekset er lavet som et recast-forslag, dvs. en kodificering og substantiel ændring af det eksisterende regelsæt for teleområdet, hvilket efterfølgende bringer en række regler sammen i ét samlet direktiv. Samtidig begrænser formatet Rådets og Parlamentets muligheder for at lave ændringer i de af reglerne, som Kommissionen ikke har forslået ændret.
Ophavsret
Det andet centrale lovgivningselement er den længe ventede og politisk meget vanskelige reform af digital ophavsret. Der er fremlagt en
meddelelse og et
forordningsforlag. Forslaget vurderes generelt til at være ganske konservativt, men hævder blandt andet at styrke brugers valg af online indhold og at styrke forholdene for uddannelse og forskning med 4 obligatoriske undtagelser til ophavsretten. Forelæggeres rettigheder justeres, og det foreslås at ophavsretsholdere stilles bedre i forhandlinger om godtgørelse for online udnyttelse.
Næste skridt
Rådet og Europa-Parlamentet vil nu påbegynde deres forhandlinger af forslagene. I Parlamentet er det normalt industriudvalget (ITRE) der tager ansvaret for teleforslag, mens ophavsret traditionelt går til kulturudvalget (CULT). WIFI-forslaget er endnu ikke placeret. Udvalget med ansvar for det indre marked, IMCO, vil normalt også gøre krav på indflydelse på forslagene.
Sidst på året forventes det, at der stilles forslag om ePrivacy direktiv og regulering af Free Flow of Data.