Af Anna Kirk Larsen
Baggrund for loven
ESG-lovgivningen udspringer af en lang række af politiske visioner og strategier om blandt andet klima, biodiversitet, sociale uligheder og virksomhedsledelse. Lovgivningen er især tæt knyttet til Den Europæiske Grønne Pagt og dens efterfølgende investeringsplan, som identificerer et behov for mobilisering af mindst 1 billion euro til bæredygtige investeringer – offentlige såvel som private.
Planen har sat skub i Kommissionens arbejde for at kanalisere kapital mod investeringer, der understøtter klima- og miljøindsatser. Ved at skabe større gennemsigtighed om, hvordan forskellige aktører påvirker og bidrager til de politisk fastsatte målsætninger, skal ESG-rapportering være et værktøj til at styre kapitalstrømme mod grønne og socialt ansvarlige løsninger og samtidig inkorporere disse hensyn i virksomheders beslutningstagning.
Den nuværende lovgivning
Med vedtagelsen af Corporate Sustainablity Reporting Directive (CSRD) i 2022 blev kravene til ESG-rapportering skærpet betydeligt. Loven forpligter i første omgang kun større, børsnoterede virksomheder, som skal leve op til kravene fra 2025 på baggrund af regnskabsåret 2024.
Rapporteringen er tosidet; virksomhederne skal rapportere om, hvordan bæredygtighedsfaktorer (f.eks. klima-relaterede risici) påvirker deres forretningsmodel og værdi i tillæg til rapporteringer om, hvilket aftryk, virksomhederne selv sætter. Rapporteringen skal ske i henhold til standarder formuleret under European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Heri beskrives de oplysninger, virksomhederne skal offentliggøre, og de omhandler blandt andet forurening, vandforbrug, biodiversitet, arbejdsforhold og diversitet blandt medarbejdere samt antikorruption.
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med undtagelse af mikrovirksomheder, skal leve op til rapporteringskravene fra regnskabsåret 2026. CSRD er tæt knyttet til EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter, som definerer, hvad der regnes som miljømæssigt bæredygtigt.
Fremtidsudsigter
I EU arbejdes der på højtryk for at udvide og konsolidere ESG-strukturerne samt skabe gode rammer for implementeringen. En væsentlig del af indsatsen fokuserer på udvikling af digitale værktøjer og tekniske støttestrukturer, der skal lette rapporteringen og fremme gennemsigtigheden.
Dertil er Kommissionen i gang med at udvikle separate rapporteringsstandarder for SMV'er, som passer til deres kapaciteter og karakteristika med henblik på at undgå at gøre rapportering til en for stor byrde. På miljø- og naturområdet sker et omfattende arbejde for at udvikle metoder til at måle og værdisætte naturkapital, så naturens værdi kan integreres i økonomiske beslutninger. Det kan eksempelvis være gennem 'naturkvoter', hvor skadelige aktiviteter tillægges en økonomisk omkostning, mens naturgenopretning sikrer en tilsvarende kompensation. Der er altså høje ambitioner i EU, som kræver investeringer i innovative løsninger, men Kommissionen har samtidig den praktiske gennemførlighed for øje.