Under en tale til borgmestre på tværs af Europa, fremhævede kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig, at visionen for EU-initiativet New European Bauhaus er at skabe smukke og bæredygtige rum, der bringer mennesker sammen, og hun nævnte samtidig at mennesker har brug for at bo steder, der inspirerer.
I forbindelse med European Week of Regions and Cities 2025 afholdt vi for nylig en workshop med udgangspunkt netop i visionen for New European Bauhaus. Workshoppen foregik i Bruxelles, hvor tre oplægsholdere og 30 deltagere fra forskellige europæiske byer samledes som ligeværdige omkring borde for at tegne og diskutere følgende spørgsmål:
Hvilken del af din by lever i dig - selv når du ikke er der?
Hvis din by havde en stemme, hvad skulle den så kræve?
De centrale temaer, som dukkede op undervejs, var tilhørsforhold, forbindelse til naturen og at kunne nyde forskellige byrum sammen med andre mennesker.
Tre anbefalinger til EU's agenda for byer og budgettet for 2028-2034
De tre oplægsholdere bidrog hver især med anbefalinger til den kommende EU-agenda for byer og til EU's kommende langsigtede budget.
Anbefaling 1: Prioriter biofilt design
Integrer natur og kunst i byer, for eksempel gennem byhaver, vægmalerier, lysinstallationer, terrasser, træer og sæsonbestemte udstillinger. Støt forskning, der undersøger biofilt designs indvirkning på sundhed og velvære. "Jo mere vi træner os selv i at nyde naturen, jo mere vil vi drage fordel af den. Det er vigtigt at give mennesker mulighed for det", sagde Carmen Garcia Sanchez, der er forsker og praktiserende arkitekt ved Københavns Universitet og Universidad Rey Juan Carlos.
Carmen García Sánchez fremhævede en slående realitet: Vi tilbringer op til 93% af vores tid indendørs. Dette har negative konsekvenser for vores helbred og velbefindende. Men gentagende og vedvarende kontakt med naturen, selv i så lidt som fem til 20 minutter, kan have en gavnlig effekt på vores fysiske og mentale sundhed, herunder reduktion af stress og aggressivitet. Af denne grund argumenterede Carmen, at biofilt design er nødvendigt for at styrke forbindelsen mellem mennesker og naturen. Det repræsenterer en biologisk forståelse af kunst og arkitektur og indebærer en følelse af tilhørsforhold til det miljø, vi lever i.
Anbefaling 2: Tag inkluderende stedudvikling seriøst
Prioriter den kollektive skabelse af meningsfulde, inkluderende og mangfoldige rum, der forbedrer dagligdagen og trivsel. Støt initiativer som New European Bauhaus, der involverer beboere i at skabe deres kvarterer i fællesskab. "Det, Europa har brug for, er en agenda for stedsudvikling, der bygger på princippet om at prioritere dem, der er afhængige af et sted for deres daglige eksistens og velfærd, nu og i fremtiden", fortalte Jens Kaae Fisker, der er lektor ved Universitetet i Stavanger.
Han fortsatte: "Både i byerne og på landet skal vi prioritere livskvalitet frem for rentabilitet og inklusion frem for eksklusion. De steder, vi hører til og er afhængige af, er ikke kun de steder, vi kalder vores hjem, men også de steder vi arbejder, får vores mad, går hen for at have det sjovt, går hen, når vi er syge, og endda de steder, vi går hen, når vi dør. Kvarterer, landsbyer, parker, torve, gennemfartsveje og andre meget specifikke steder er oplagte mål for inkluderende stedsudvikling".
Jens Kaae Fisker præsenterede deltagerne for tegneserien "Ein vandring gjennom Grydå", som er udviklet af beboere og forskere gennem New European Bauhaus Lighthouse-projektet, NEB-STAR. Tegneserien kan læses her.
Anbefaling 3: Finansier kontinuitet, ikke kun nyskabende initiativer
Tilpas fundingmulighederne, så de understøtter kontinuitet og tilhørsforhold som grundlag for bæredygtig byudvikling. Beløn projekter, der opretholder mening og sammenhæng over tid - byer trives, når de vokser ud fra det, der får folk til at blive boende. "Fremtiden vil tilhøre de steder, der ikke kun giver plads til vækst, men også til forankring", argumenterede Stine Schollert Hvalsum, der er konsulent ved Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Stine Schollert Hvalsum understregede, at den måde, vi finansierer byer på, afspejler vores opfattelse af dem. Meget af den måde, byer skabes på i dag, er ifølge hende drevet af en futuristisk impuls - en tro på, at alting begynder nu. Hvert nyt projekt kommer til, som om pladsen var uberørt, og projektlederen træder frem som det allerførste menneske. Men når hvert initiativ starter fra nul, forsvinder kontinuiteten, og så kan tilhørsforhold ikke slå rod. Byer er ikke laboratorier for evig innovation; de er levende arv, formet af tid, minder og hverdagspraksis. Samtidig er kontinuitet ikke en form for stagnation, men derimod den rolige tilstand, der gør det muligt for mennesker at blive, at passe på og at skabe mening i et specifikt område. Fremtidig EU-finansiering bør således ikke kun belønne nytænkning eller skalering, men også evnen til at anerkende og styrke det, der allerede fungerer.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om temaugen European Week of Regions and Cities, EU-initiativet New European Bauhaus, eller den kommende EU-agenda for byer? Så kontakt os på info@cphoffice.eu.
Click here to read the English version