'Youth Voices in a United EU: Spotlight on Unity and Democracy' hedder projektet støttet af Erasmus+, hvor UngFuresø og Furesø Ungepanel samarbejder med Flemish Youth Council, der er Flanderns Ungeråd. Dagene i Belgien udgjorde første del af projektet, og senere på året skal de unge mødes i Danmark, hvor de skal deltage i Ungdommens Folkemøde.
Formålet er at udveksle erfaringer og styrke deres arbejde med ungeinvolvering og unges demokratiske deltagelse. I Belgien mødtes de unge med medarbejdere i Europa-Parlamentet, havde en dagstur til Gent, holdt workshop om politisk indflydelse og fik rig mulighed for at lære hinanden at kende.
Det var helt tydeligt, da de på turens første aften spiste sammen på vores kontor. Her fortalte Furesøs unge deres flamske jævnaldrende om danske traditioner, serverede snøfler og flæskesvær og testede belgiernes paratviden om Danmark. Aftenens højdepunkt var tøndeslagning med medbragte plasticsværd, som var sluppet gennem security både i lufthavnen og Europa-Parlamentet. Belgierne kvitterede med at fremvise lidt lokal folkedans i vores kontorer.
For os på Greater Copenhagen EU Office var det ret særligt at få lov at lægge hus til aftenen. Vores arbejde kredser sig som udgangspunkt om projekternes ansøgningsfase, hvor vi rådgiver om muligheder og hjælper med at finde partnere og forstå ansøgningskrav. Derfor var det usædvanligt, men ikke desto mindre skønt, at være med under selve projektets afvikling. Efter hjemkomsten har gruppen fra Furesø, og her nævnte de unge blandt andet, at turen havde givet fornyet energi og lyst til at tage del i flere fællesskaber.
Efterfølgende fortalte de ungFuresø Kommune har det seneste år virkelig fået godt gang i arbejdet med Erasmus+-programmet. To projekter er allerede blevet godkendt, og så har de også opnået Erasmus-akkreditering på ungdomsområdet. En akkreditering er et kvalitetsstempel, som gælder resten af programperioden for Erasmus+, dvs. til og med 2027. Det betyder blandt andet nemmere og tidsbesparende adgang til tilskudsmidler.