Det er ikke 400 siders synderligt opmuntrende læsning, man begiver sig ud i, hvis man kaster sig over den italienske økonom og tidligere chef for den Europæiske ICentralbanks værk. Europa halser efter USA og Kina, når det kommer til produktivitet og vækst. Vi er nødt til at gå på kompromis med vores velfærdsmodel, klimaomstilling eller frihed fremover, hvis ikke vi løser udfordringerne. Det er Draghis overordnede budskab.
Rapporten nævner tre emner, hvor der er behov for særligt fokus:
1) Innovation
Rapportens første anbefaling er at give innovation bedre vilkår i Europa med øgede investeringer og færre benspænd for virksomheder. Problemet er ikke, at der mangler gode idéer, store ambitioner, dygtige forskere eller entreprenører i EU, men vi formår simpelthen ikke at omsætte den innovation til kommerciel succes, siger Draghi. Vi taber til USA og Kina – førstnævnte får tilmed også glæde af mange af vores virksomheder, der flytter over Atlanten for at afsøge vækstmuligheder og investeringer.
Blandt en række forskellige løsningsmuligheder foreslår rapporten også øgede investeringer i rammeprogrammet Horizon Europe, som i sin nuværende form kritiseres for at sprede midlerne for tyndt over for mange områder. Det foreslås at fordoble budgettet fra de nuværende 95,5 milliarder euro til hele 200 milliarder euro i den kommende periode, 2028-34.
2) Konkurrencedygtighed og dekarbonisering skal gå hånd i hånd
Det er dyrt for europæiske virksomheder at drive forretning i Europa, blandt andet fordi energipriserne er markant højere end i USA. Vi skal arbejde på at holde priserne nede, samtidig med at vi nedbringer udledningen af CO2 og udnytter skiftet til grønne energikilder som en motor til øget konkurrencedygtighed, mener Draghi. Her ville det være nemt at kigge mod Kina, fordi de vækster voldsomt på grønne teknologier, men tredje mål er vi skal være mindre afhængige af andre.
3) Vi skal være mindre afhængige af andre
Vi skal sørge for, at afhængighed ikke bliver sårbarhed, skriver Draghi i rapporten. På nuværende tidspunkt er Europa afhængig af især Kina, når det kommer til en række kritiske råstoffer og produkter som fx mikrochips. I en usikker verden kan det blive et stort sikkerhedsmæssigt problem i Europa, så derfor er unionen nødt til at lave en række nye mere pragmatiske og forsigtige handelsregler.
Hvad skal det koste?
Det dystre billede er dog ikke gratis at rette op på. Det, der derfor efter dens udgivelse den 9. september, har fyldt i medierne er, at den anbefaler meget store ekstrainvesteringer i EU på mellem 750 - 800 milliarder euro årligt. Det svarer til mellem 4,4 og 4,7 procent af EU´s BNP.