Gå til hovedindhold

​Allerød Ungdomsskole i Tyrkiet. Foto: Allerød Ungdomsskole

Inspiration fra Allerød, Guldborgsund og Bornholm: Sådan skaber EU-projekter værdi i Østdanmark

​Den 13. maj 2024 afholdt Greater Copenhagen EU Office et webinar om værdien af EU-projekter i Østdanmark, som var målrettet kommunalpolitikere i de 46 østdanske kommuner. Christian Holm Donatzky, bestyrelsesformand for Greater Copenhagen EU Office og byrådsmedlem i Helsingør Kommune, bød velkommen og understregede vigtigheden af, at østdanske kommuner opsøger og udnytter de muligheder, som findes i EU-programmer og europæiske samarbejder.

Vent...

​"Verden er større end Allerød - udsyn skaber indsigt"


Fra Allerød Kommune fortalte ungdomsskolekoordinator Ulla Holtze og borgmester Karsten Längerich om, hvordan en række af kommunens unge i 2023 deltog i en ungdomsudveksling sammen med tyrkiske unge i Istanbul. De unge var selv med til at udvikle projektet, hvor de sammen skulle arbejde med ligestilling, kønsstereotyper og europæiske værdier. Projektet gav de unge et udsyn og en øget demokratisk selvtillid, og samtidig fik Allerød Ungdomsskole udbygget sit netværk og sin erfaring med internationalt samarbejde. Allerød Ungdomsskole har modtaget ca. 244.000 kr. fra Erasmus+ til at gennemføre projektet, og siden da er de gået i gang med at udvikle nye projekter til gavn for kommunens unge.

Se også: https://erasmus-plus.ec.europa.eu/projects/search/details/2023-1-DK01-KA152-YOU-000135584

"I fællesskab afprøver vi nye måder at løse vores opgaver på"


Fra Guldborgsund Kommune fortalte projektleder Lone Gjerulff Bak og international koordinator Frede Danborg om, hvordan kommunen via deltagelse i projektet "Liveability" afprøver en helhedsorienteret tilgang til at understøtte udfordrede borgere og udsatte familier med flere sager i kommunen. Projektet giver også Guldborgsund Kommune adgang til viden, værktøjer, sparring og erfaringsudveksling med andre kommuner i Europa, og aktiviteter som studieture og partnermøder bidrager til kompetenceudvikling og arbejdsglæde for de involverede medarbejdere. Guldborgsund Kommune har modtaget ca. 2,48 mio. kr. fra Interreg Baltic Sea Region til sin andel i projektet, som desuden tæller partnere fra Tyskland, Polen, Finland, Estland og Letland. Kommunen har stort fokus på internationale aktiviteter og deltager løbende i EU-projekter.

Se også: https://interreg-baltic.eu/project/liveability/

"I 2032 behandles alt affald på Bornholm som ressourcer"


Fra Bornholms affaldsselskab (BOFA) og Bornholms Regionskommune fortalte projektleder David Andreas Mana-Ay Christensen og borgmester Jacob Trøst om, hvordan projektet Retail ReLooped understøtter visionen om et affaldsfrit Bornholm i 2032. Lokale bornholmere såvel som turister skal teste de ressourceeffektive løsninger for fødevareemballager, som projektet udvikler i samarbejde med affaldsindustrien og detailhandelskæder i Danmark (Coop) og Polen (Żabka). BOFA har modtaget ca. 4,2 mio. kr. fra Interreg South Baltic som koordinator for projektet, der har et samlet budget på 15,6 mio. kr.

Se også: https://brk.dk/Nyheder/Sider/BOFA-i-spidsen-for-nyt%C3%A6nkning-i-detailhandlen-med-stort-EU-projekt.aspx

Præsentationer fra webinaret


Klik her for at åbne præsentationerne fra webinaret.pdf

Mere inspiration


På vores EU-projektkort kan du finde endnu flere projekteksempler med deltagelse af østdanske aktører.

Du kan også kontakte os direkte - find vores kontaktoplysninger her.​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden