Danmark er kendt som et grønt foregangsland, hvorfor andre lande ofte ser mod Danmark for inspiration – og der er i den grad masser at lade sig inspirere af, hvis man ser på den lokale og kommunale klimaindsats. Næsten alle danske kommuner har ved årsskiftet vedtaget en klimahandlingsplan, som er certificeret af det internationale by-netværk C40. C40-certificeringen betyder, at planerne er på linje med Parisaftalens mål om at begrænse globale temperaturstigninger til 1,5 grader, hvilket sikrer et højt ambitionsniveau i klimahandlingsplanerne.
Kombinationen af, at klimahandlingsplanerne findes i næsten alle kommuner, og at planerne er certificeret af C40, gør Danmark og de danske kommuner unikke i en international kontekst. På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke nær så omfattende og ambitiøse klimahandlingsplaner nogen andre steder, og særligt det at klimahandlingsplanerne er udtænkt og udarbejdet lokalt, gør Danmark til et foregangsland.
Fælles indsats sikrer implementeringen
De danske kommuners klimahandlingsplaner skiller sig ud, da tilslutningen er frivillig, og planerne udvikles individuelt med afsæt i lokale forhold – regeringen har altså ikke stillet krav om det. Derudover foregår der et omfattende samarbejde mellem kommunerne, som er faciliteret af Realdania, KL og regionerne, og hvor udviklingen og implementeringen af planerne koordineres på tværs af kommunegrænser. Udviklingen af klimahandlingsplanerne er foregået i DK2020-samarbejdet, hvor kommunerne har haft mulighed for at hente rådgivning og sparring. Samarbejdet fortsætter i Klimaalliancen, der skal understøtte kommunernes implementering af klimahandlingsplanerne.
Dette er noget helt nyt i Europa. Arbejdet med klimahandlingsplaner i Danmark og den danske frivillige bottom-up-tilgang til klimaindsatsen er kilde til stor inspiration internationalt. Det kom til udtryk ved COP28, hvor lokale og regionale beslutningstagere for første gang fik mulighed for at bidrage til det formelle klimatopmøde. Her deltog en dansk delegation, som bestod af formanden for Danske Regioner og en række borgmestre, der skulle fortælle om arbejdet med de danske kommuners klimahandlingsplaner.
Klimahandlingsplaner: en vej til EU-finansiering
Klimahandlingsplanerne er en styrke for danske kommuner, da planerne er den slags forarbejde, som kan være med til at øge chancen for at modtage EU-finansiering. Klimahandlingsplanerne indeholder bl.a. klare målsætninger for klimaindsatsen fordelt på forskellige områder som f.eks. transport, energi og cirkulær økonomi. Disse målsætninger kan bruges i en EU-ansøgning, da de er med til at konkretisere kommuners indsats på området.
Derfor er de danske kommuner og regioner bedre stillet end mange andre i EU, når det kommer til at søge EU-finansiering til klima. Det kan f.eks. være fra Horizon Europe, hvor 35% af budgettet skal gå til klimarelaterede innovationsprojekter, hvilket svarer til ca. 250 mia. kr. Et andet eksempel er LIFE-programmet, hvor der er afsat ca. 14,5 mia. kr. til implementeringsprojekter. Dette er blot to eksempler, men der findes mange flere muligheder for at søge EU-støtte til lokale klimaprojekter, der kan bidrage til implementeringen af klimahandlingsplanerne. Hos Greater Copenhagen EU Office står vi til rådighed med rådgivning og sparring.