Fem topforskere fra Københavns Universitet har modtaget en eftertragtet anerkendelse fra EU til at udføre banebrydende forskning. De modtager alle de såkaldte Advanced Grants fra det Europæiske Forskningsråd, og det er noget af et skulderklap, for der er tale om en af EU's mest prestigefyldte bevillinger til fri forskning. Samtidig er det første gang, at en dansk forskningsinstitution har modtaget så stort et antal af de prestigefyldte bevillinger på én gang, så der er grund nok til at glædes.
18,8 millioner kroner til fem års fri forskning
En succesfuld ansøgning til det Europæiske Forskningsråds Advanced Grants modtager ca. 18,6 millioner kroner over en femårig periode. Københavns Universitet og de fem forskere kan dermed se frem til at modtage et samlet beløb på omkring 93 millioner kroner.
Med de fem bevillinger til Københavns Universitet sættes der en ny dansk rekord i antallet af Advanced Grants til ét enkelt universitet i samme ansøgningsrunde. Derudover modtager Syddansk Universitet og Aalborg Universitet én bevilling hver.
Ansøgere fra Danmark er i hård konkurrence med flere hundrede ansøgere fra hele verden, og deres ansøgninger evalueres af et hold af internationale topforskere inden for deres felt. I denne ansøgningsrunde til Advanced Grants 2023 er omkring hver 7. ansøgning imødekommet.
Forskning på tværs af emner og videnskabelige discipliner
I denne bevillingsrunde er fire forskningsprojekter indenfor samfundsvidenskab og humaniora og tre indenfor sundhedsvidenskab. De syv forskningsprojekter spænder vidt på tværs af emner og videnskabelige discipliner.
Professor Anja Groth fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (CPR) ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet skal undersøge, hvordan celler overfører deres specifikke funktioner til datterceller, når de deler sig. Forskningsprojektet bærer titln
“Epigenetic memory by communication across chromosome scales" med akronymet EPICHS.
Lektor Atreyee Sen fra Institut for Antropologi skal undersøge, hvordan kollektiv vrede opstår, forstærkes, formidles og retfærdiggøres på tværs af forskellige samfund og kulturer. Forskningsprojektet bærer titlen “Anger, Legitimised: Amplified anger and its rhetorics of legitimation in the 21st century" med akronymet ANGLE.
Professor Christian Lund skal undersøge, hvordan byudvikling i the Global South ofte starter som ulovlig beboelse, og først derefter omdannes til lovlige beboelsesområder. Forskningsprojektet bærer titlen “Urban Frontiers. From Illegal Land Occupation to Legalized Property" med akronymet Urban Frontiers.
Professor Chuna Choudhary fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (CPR) skal undersøge lysin acetylerings rolle i reguleringen af proteiners funktion, stabilitet og cellulær lokalisering. Forskningsprojektet bærer titlen "Lysine Acetylation: The Scope and Function in Gene Activation" med akronymet ACT-SIGNAL.
Professor Klaus Bruhn Jensen fra Institut for Kommunikation skal undersøge i hvilket omfang The Internet of Things (IoT) kan understøtte den grønne omstilling. Forskningsprojektet skal undersøge de etiske dilemmaer forbundet med grøn overvågning. Hvor langt vil vi f.eks. gå i overvågningen af menneskers gøren og laden som led i at monitorere klimaforandringer? Projektet bærer titlen “Green Surveillance: Imagining a Sustainable Internet of Things" med akronymet GREENWATCH.
Udover de fem bevillinger er en sjette KU-forsker, professor Juleen Zierath fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, partner i et Advanced Grant hos Karolinska Institutet i Sverige.