Gå til hovedindhold

​Billede: ​Colourbox

Mobilitet for alle - i Ringsted og resten af Europa

​’Mobilitet for alle’ var temaet på årets European Mobility Week, som satte fokus på behovet for transport, der er tilgængelig, overkommelig og retfærdig for alle. Ringsted Kommune bød ind med to inspirerende cykelprojekter på EU-kampagnens Europakort, der har cykelglæde i fokus. 

Vent...

​EU's Kommissær for bæredygtig transport og turisme, Apostolos Tzitzikostas, har sat følgende ord på intentionerne for ugen: "Mobilitet er ikke et privilegium, det er en rettighed, og alle fortjener sikker, økonomisk overkommelig og bæredygtig transport. Mange mennesker står stadig over for barrierer, når de skal komme til deres arbejde, skole, læge og andre vigtige formål. Den europæiske mobilitetsuge 2025 er vores chance for at vise, hvordan transporten i vores byer kan være retfærdig og tilgængelig, så ingen lades i stikken".

På kampagnens Europakort kunne man finde Ringsted med hele to inspirerende cykelprojekter. Det ene er "Vi kan cykle", hvor Ringsted er samarbejdskommune for Cyklistforbundets nationale kampagne for alle landets børnehaver. Se denne video af de kære små på to hjul.

Her i efteråret fortsætter Ringsted indsatsen for at sikre næste generation af cyklister med et projekt på kommunens folkeskoler, hvor en cykelbane/pumptrack går på turnus og skaber masser af begejstring, selvtillid og cykelglæde. Se her deres seje videoreportage.

De to projekter udspringer af Ringsted Kommunens cykelstrategi for 2024-2030, som borgmester Klaus Hansen udfolder visionen for: "Cykling er mere end blot en måde at komme fra A til B. Det er en kilde til frihed, en mulighed for motion og en bæredygtig løsning på vores transportudfordringer. I Ringsted Kommune ønsker vi at omfavne cyklen som en integreret del af vores hverdag."

Et af indsatsområderne i strategien handler om sikre skoleveje, så det er trygt for børn at cykle eller gå til og fra institution, skole og fritidsaktiviteter. Målet er at gøre flere børn trafikvante i en tidlig alder for meget tyder på, at gode cykeloplevelser i barndommen videreføres i ungdoms- og voksenlivet.

Det var vores kollega Anna Haaland Wittenberg i Ringsted og tale med projektleder Lilje Maria Leonora Clausen om, der sammen med Emma Bruhn Pedersen leder de to projekter med stort engagement.

European Mobility Week er en god platform til at positionere sin kommune, og det kunne Lilje godt se potentiale i: "Ved at deltage i kampagnen håber jeg, at vi udover at bidrage til en vigtig dagsorden også skaber positiv europæisk synlighed om vores kommunale initiativer og sparker døren ind til nogle spændende europæiske projektsamarbejder."

Besøget gav også anledning til en bredere samtale om fundingmuligheder til bæredygtig mobilitet og til generelt at sætte strøm til kommunens grønne omstilling.

For at høre mere om EU-projektmuligheder inden for bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at kontakte Anna Haaland Wittenberg på aw@cphoffice.eu 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden