Det virker jo egentlig ret oplagt, at en kommune, der huser Danmarks førende tekniske universitet, arbejder tæt sammen med dets forskere om smarte løsninger.
Det syntes Jakob Jespersen, der er klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune, i hvert fald, da han for otte år siden rakte ud til universitet for at se, om der var muligheder for samarbejde.
Den bold blev samlet op af seniorforsker Per Sieverts Nielsen, der inviterede kommunen med i DTU's FlexSUS-projekt. Siden er samarbejdet kun blevet stærkere, og syv ansøgninger med de to parter er røget EU's vej.
Farvel til gas
FlexSUS var et bredt energiplanlægningsprojekt, hvor man ville kortlægge fjernvarmen i kommunen og inddele byen i energidistrikter.
Da krigen i Ukraine startede i 2022, viste projektets kortlægning sig at spille en vigtig rolle for, at fjernvarmen kunne udrulles hurtigere og mindske afhængigheden af gas. Der lå nemlig allerede et stort analysearbejde med at finde ud af i hvilken rækkefølge de forskellige distrikter i kommunen skulle have tilført fjernvarme, fortæller Jakob Jespersen og fortsætter:
"Det handlede som udgangspunkt om at skabe nogle beregningsmodeller, men det udmøntede sig faktisk i nogle meget praktiske resultater, som vi virkelig har kunnet bruge i kommunen."
Kan en bygning producere mere strøm, end den bruger?
Det er det, som det nyeste projekt, OPTIX, vil undersøge. Her skal Per Sieverts Nielsen og hans kollegaer på DTU Management lave digitale modeller af bygninger, som kan bruges til at udarbejde analyser og scenarier, der kan svare på, om – og i så fald hvordan - en given bygning kan blive en energy positive building. Det vil sige en bygning, der producerer mere strøm, end den selv bruger.
Og det er her Lyngby-Taarbæk Kommune kommer ind i billedet, fordi sådan en digital model skal laves på baggrund af bygninger ude i den virkelige verden. I den konkrete case har Lyngby-Taarbæk derfor stillet kommunale ejendomme til rådighed, der har fået solceller installeret for en del år siden.
"Vi går ind i projektet med et ønske om at få viden om, hvilke ting man skal tage højde for i kommende solcelleprojekter. Hvordan sikrer man fx, at bygningen er mest modtagelig, og at adfærden i bygningen på bedst mulig vis får udnyttet den strøm, der bliver produceret," fortæller Jakob og tilføjer, at de udover at være dataleverandør har fået engageret et kommunalt boligselskab i projektet.
"Solceller kan ikke alene sikre, at en bygning bliver en positive energy building. Derfor undersøger vi flere faktorer," siger Per og tilføjer, at han håber, at en kommune som Lyngby-Taarbæk kan se en fordel i, at de både kan få viden om den del, de selv bidrager med, men også lære noget fra de andre cases i projektet, der kigger på andre typer bæredygtig energi eller aspekter af energieffektivitet.
Forskning og forankring i den virkelige verden
"Vi er som forskere afhængige af, at der er en forankring i den virkelige verden," fortæller Per om årsagen til, at samarbejdet med kommunen er så vigtigt. Han har en lang forskningskarriere bag sig, et stort netværk og masser af erfaring med ansøgninger til både EU og nationale programmer. Han lægger ikke skjul på, at det tætte samarbejde med Lyngby-Taarbæk også skyldes den gode personlige relation mellem ham og Jakob.
For kommunen er samarbejdet en måde at få boostet nogle af de indsatser, de i forvejen skal lave, fortæller Jakob Jespersen. For så hænger det også sammen på finasieringssiden. Han arbejder med kommunens DK2020-klimaplan, og fortæller også, at man efter de gode erfaringer på energiområdet kigger videre på, hvilke andre områder i planen, man kunne booste med ekstern finansiering som fx transport og klimatilpasning.
"Vi er blevet klogere på, hvad vi som kommune kan levere ind i et forskning- og udviklingssamarbejde, men også hvad vi skal have ud af det. Det første projekt er svært, men derefter bliver det lettere og lettere" afslutter Jakob.