Hvad er AU-EU Innovationsagenda?
Den nye AU-EU Innovationsagenda har til formål at omsætte Afrikas udviklings- og forskningspolitiske behov til konkrete og målbare handlinger, der kan bistå det overordnede samarbejde mellem EU og Afrika på forsknings- og innovationsfronten. Det kan få stor betydning, både for danske universiteter, men også for en bred vifte af andre interessenter, herunder private virksomheder og forskere fra den offentlige og private sektor.
Agendaen er en vigtig del af den store investeringspakke EU-Africa: Global Gateway Investment Package, hvis formål er at støtte Afrika i at skabe og videreudvikle en stærk, inklusiv, grøn og digital omstilling.
Prioriterede områder
Det overordnede samarbejde mellem Afrika og EU monitoreres af en High Level Policy Dialogue (HLPD) med fokus på forskning og teknologi. En HLPD er en platform, der sørger for regelmæssig sparring om forsknings- og innovationspolitik og har til opgave at formulere og gennemføre langsigtede prioriteter.
AU-EU HLPD har udnævnt fire prioriterede områder for innovationsagendaen: sundhed, grøn omstilling, innovation & teknologi og kapacitet for videnskab.
Til hvert område er der knyttet en række konkrete handlinger, som er opdelt i korte-, mellemlange- og langsigtede. De skal være med til at sørge for, at forskning og innovation får en håndgribelig og positiv indvirkning i både Afrika og Europa. Man forventer, at det øgede fokus på samarbejde og partnerskaber imellem de to unioner vil kunne ses gennem en vækst i produkter, tjenester, virksomheder og arbejdspladser i begge unioner.
Man kan læse mere om de konkrete handlinger i udkastet til arbejdsdokumentet, som findes under fanen dokumenter på kommissionens forsknings- og innovationsside.
Forløbet frem mod det endelige dokument
I den første halvdel af 2022 var der en høring, der havde til formål at indsamle feedback til udkastet til arbejdsdokumentet. Her modtog kommissionen tilbagemeldinger fra 303 personer, hvoraf 53% var tilknyttet videregående uddannelsesinstitutioner. Der var gennemgående positiv opbakning til de udvalgte prioriteter og handlinger. Generelt var Sydeuropa repræsenteret væsentligt bedre end de nordiske lande, hvor hverken de danske eller svenske interessenter bidrog med feedback.
Den indsamlede feedback blev præsenteret og diskuteret på en konference i Nairobi den 23.-24. november 2022, og nu arbejdes der på at samle alt i det endelige arbejdsdokument.
Nordens rolle
Nordiske aktører besidder væsentlig erfaring og viden, når det kommer til den europæiske forskningsfront. Vi kan derfor komme til at spille en vigtig rolle i AU-EU Innovationsagenda, samtidig med, at vi kan synliggøre vores evner inden for innovation.
AU-EU Innovationsagenda henvender sig især til forskere og universiteter, som kan hjælpe med at implementere konkrete handlinger inden for uddannelse, færdigheder, kapacitetsopbygning og vidensdeling. Men der er også fokus på andre aktører, som kan bidrage til at fremme forskning og innovation i både Afrika og Europa.
Man forventer, at der kommer stort fokus på førnævnte handlinger inden for de fire prioriterede områder, og det anbefales derfor, at man orienterer sig i udkastet til arbejdsdokumentet og fremtidige indkaldelser. Indsatsen løber over det næste årti, så der er rig mulighed for at blive en del af agendaen og alsidige projekter over de kommende år.
Hvad er de næste skridt?
Konferencen i Nairobi samlede det sidste feedback, og siden da er der blevet arbejdet på at finpudse arbejdsdokumentet, som forventes klar i det første kvartal af 2023. Derefter skal dokumentet præsenteres og vedtages under et AU-EU-ministermøde om forskning og innovation, der afholdes senere i 2023. Når det er vedtaget, forventer man en masse nye indkaldelser til spændende samarbejder og projekter.