EU's miljø- og klimaprogram, LIFE, er åbnet med et historisk stort budget på 40 milliarder kroner til i 2021-2027 at finansiere udviklings- og implementeringsprojekter inden for den grønne omstilling. Men det kræver grundigt forarbejde og teknisk finesse at leve op til kravene i LIFE, og der er et stort uudnyttet potentiale for Danmark.
Derfor afholdt vi sammen med NordDanmarks EU-kontor, Det Syddanske EU-kontor og Central Denmark EU Office den 8.-9. juni træning for ansøgere på tværs af landet, der ville lære at oversætte deres projektidéer til succesfulde ansøgninger. Kurset gik i dybden med LIFE's fire delprogrammer: Natur, cirkulær økonomi, klima og energi.
Hele 203 personer deltog i kurset, og vi oplevede et stort engagement og gode spørgsmål. Efterfølgende har vi lagt alle optagelser fra kurset ind på vores dedikerede LIFE-hjemmeside her sammen med alle præsentationer.