Gå til hovedindhold



START i Bruxelles

​Det nye danske forskningsinitiativ START satte repræsentanter fra Europa-Kommissionen og danske parlamentarikere stævne i Bruxelles for at præsentere sig og drøfte de fælles europæiske udfordringer med bæredygtig omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.  

Vent...

Scenen sættes i Bruxelles

Den 18. maj inviterede Christine Nellemann og Eskild Holm Nielsen fra START, Centre for SusTainable AgRifood sysTems, til lancering af initiativet på den danske EU-Repræsentation i Bruxelles. Formålet var at præsentere START som ny spiller på EU-scenen og drøfte den store opgave, der ligger i at finde løsninger på bæredygtig omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.   

"Fødevaresektoren tegner sig for omkring 30 procent af vores klimaaftryk, så vi er nødt til at arbejde sammen og inspirere hinanden – og spille sammen med EU. For at øge forskningen i at finde interdisciplinære løsninger på denne udfordring er alle de danske universiteter gået sammen og har skabt START, der skal føre forskere sammen på tværs. Vores ønske med turen til Bruxelles er at åbne dialogen med stakeholders og fortælle, hvordan vi kan bidrage med det nye START-initiativ, men også få input til arbejdet fra EU-systemet," fortæller formand for styregruppen for START, Christine Nellemann, der også er institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet.

Samarbejde på alle niveauer

Med lanceringen i Bruxelles markerer START sig som samarbejdspartner på europæisk niveau. Og samarbejde er altafgørende:

"Det er rigtig stærkt, at vi har alle danske universiteter med i initiativet, der bidrager med forskellige discipliner og kompetencer. Bæredygtig omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren er en fælles udfordring, der er for stor til, at vi kan løse det som enkeltuniversitet eller som ene land," fortæller Christine Nellemann.

Samarbejdet i START afspejles også blandt universiteternes repræsentationer i Bruxelles, hvor Central Denmark EU Office og Greater Copenhagen EU Office som del af Dacob-netværket har bistået med planlægningen af mødet på Rue d'Arlon i EU-kvarteret.  

START med stort potentiale

Til lanceringen deltog repræsentanter fra fem generaldirektorater samt de danske Europa-parlamentarikere P​ernille Weiss og Asger Christensen, og START blev godt modtaget. 

Mødedeltagerne roste de danske universiteter for initiativet og ambitionerne for samarbejdet, der vil kunne involvere mange forskellige stakeholders som fx producenter, virksomheder og forbrugere. Initiativet blev også opfordret til at forfølge europæiske samarbejdsmuligheder og alliancer.

Et andet nedslagspunkt fra mødet handlede om potentialet i øget digitalisering af sektoren. Her blev STARTs brede og interdisciplinære tilgang kommenteret som en klar styrke.

Hvad så nu?

Det er ikke mere end en måneds tid siden, at vi kunne fortælle om START's kick-off-event i Sønderjylland​, og nu er turen så gået til Bruxelles. Der er med andre ord fart i projektet, og alle de otte danske universiteter mødes igen den 5. juli til videre arbejde i ti såkaldte research hubs, hvor forskere fra de forskellige discipliner på tværs af de danske universiteter samarbejder.  ​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden