Gå til hovedindhold

​Billede: Colourbox

Union of Skills – Europa-Kommissionens nye plan for udvikling af uddannelse og færdigheder

​Den 5. marts 2025 lancerede Europa-Kommissionen Union of Skills. Initiativet har til formål at adressere de langsigtede udfordringer i Europa, der følger af global konkurrence om talenter og en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder – specifikt mangel på færdigheder udgør en trussel for Europas produktivitet og konkurrencedygtighed.

Vent...

Af Laura Thomsen, laura@cphoffice.eu

Europas konkurrencedygtighed afhænger af færdigheder

Lanceringen af Union of Skills​ kommer i forlængelse af de udfordringer, som Mario Draghi, tidligere direktør for den Europæiske Centralbank, fremhævede i sin rapport om EU's konkurrenceevne i 2024. Rapporten konkluderede, at Europa kommer til at mangle færdigheder, og at arbejdsstyrken ​ikke er tilstrækkeligt forberedt på samfundets teknologiske forandringer.

Visionen bag Union of Skills er at sikre en tilpasningsdygtig udvikling af uddannelse og færdigheder. Det sker ifølge planen med henblik på tre udfordringer: mangel på færdigheder, langsom omstilling i uddannelsessektoren og fragmenteret styring på tværs af medlemslandene. Ifølge Kommissionen er løsningen på disse udfordringer fremtidsorienterede færdigheder – formålet med Union of Skills er at fremme disse.

Kommissionen præsenterer fire strategier

Kommissionen præsenterer fire strategier, der indeholder nye og allerede eksisterende initiativer: :

  • Opbygning af færdigheder: STEM Education Strategic Plan skal øge andelen af studerende, der tager en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. European Strategy for Vocational Education and Training skal øge antallet af studerende, der tager en erhvervsuddannelse.
  • Opkvalificering og omskoling: Udvidet brug af mikroeksamensbeviser for korte læringsforløb på tværs af sektorer og lande. Styrke den allerede eksisterende Pact for Skills og gøre omskoling og opkvalificering lettere.
  • Fri bevægelighed for folk med færdigheder: European Degree skal skabe flere fælles uddannelsesforløb på tværs af universiteter i Europa. Skills Portability Initiative skal sikre, at færdigheder nemmere anerkendes på tværs af medlemslandene.
  • Tiltrækning og fastholdelse af talent: EU Talent Pool skal tiltrække migranter med efterspurgte færdigheder. Det omfatter pilotprojektet Choose Europe gennem Marie Skłodowska-Curie Action. Projektet har et budget på 22,5 millioner euro og lanceres i 2025.​

150 milliarder euro investeret under nuværende langsigtet budget 2021-2027

I finansieringsplanen for Union of Skills henviser Kommissionen til EU's langsigtede budget for 2021-2027, også kaldet MFF'en, hvor 150 milliarder euro er blevet allokeret til uddannelse og færdigheder. De 150 milliarder euro inkluderer også de investeringer, der allerede er foretaget gennem programmet – fx 26,1 milliarder euro investeret i Erasmus+-programmet. Union of Skills indgår på nuværende tidspunkt også i budgetforhandlingerne for EU's næste langsigtede budget post-2027, der har åben høring indtil den 6. maj 2025.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden