Gå til hovedindhold

​​​Bille​de: Holbæk Kommune

Velmodtaget cykelgade i Holbæk vises frem på European Mobility Week

​Holbæk Kommune har omdannet en trafikeret vej til en cykelgade, der har medført færre biler i gaden og gjort det nemmere at være ”blød trafikant”. Nu er tiltaget også blevet en såkaldt ”mobility action” i EU’s årlige kampagne for bæredygtig transport. 

Vent...

​Holbæk har fået sin første cykelgade – en gade, hvor cyklisterne kommer i første række.

Den ligger på gaden Højen, der tidligere var en trafikeret vej, som mange bilister brugte som smutvej for at undgå rundkørsel og lyskryds. Det skabte utryghed blandt de bløde trafikanter i området, og borgerne på vejen var ærgerlige og utrygge over den massive trafik, fortæller Lars Brandt, der er projektleder i Holbæk Kommune og har været med til at udforme cykelgaden.

Nu har vejen fået hævede flader, der får bilisterne til at køre langsommere, og der er blevet lagt rød asfalt, som indikerer, at her er en anderledes vej, der kræver mere opmærksomhed fra alle trafikanter. Med tiltagene vil man både afhjælpe problemet på den konkrete vej, men også gøre Holbæk til en bedre cykelby, der inviterer til at lade bilen stå, når man skal på småture rundt i byen.

En succes i Holbæk

Og allerede her tre måneder efter, at gaden er blevet indviet, har den vist gode resultater. I en pressemeddelelse fra Holbæk Kommune fortæller Lars Qvist, formand for Udvalget for Plan, Bolig og Lokal Udvikling, at han "er glad for de foreløbige tal, der viser, at cykelgadens udformning har den ønskede effekt," og tilføjer:

"Tallene viser, at der på hverdage er flere cyklister end bilister på vejene, og på nogle tidspunkter er der næsten 10 gange så mange cyklister end bilister. Det er en meget positiv udvikling og også langt bedre, end vi havde håbet på," siger Lars Qv​ist, der også gerne vil takke for samarbejdet mellem borgere, administration og politikere, samt den gode dialog der har været gennem hele processen med tilblivelsen af cykelgaden.

Også Lars Brandt mener, at det er et fremragende eksempel på samarbejde i Kommunen: "Jeg er rigtig stolt af den gode proces og nu også, at gaden virker og bliver taget så godt imod. Vi vil meget gerne dele vores erfaringer med andre byer og kommuner, der kunne have lyst til at undersøge muligheden for cykelgader."

European Mobility Week

Gaden er netop blevet en del af årets European Mobility Week, der er EU's årlige kampagne for bæredygtig transport. Her kan gode tiltag fra hele EU, der fremmer grøn transport, blive fremvist som det, der kaldes "Mobility Actions" og blive en del af det store initiativ.

På Greater Copenhagen EU Office hjælper vi vores medlemmer med at søge EU-midler til infrastrukturprojekter, der både kommer borgere og klimaet til gode. Er jeres kommune eller region interesseret i at høre om mulighederne på transport- og infrastrukturområdet, så tag fat i Anna Haaland Wittenberg, der er EU-chefkonsulent inden for transport, mobilitet og infrastruktur, og hør mere. Kontakt: aw@cphoffice.eu eller +32 (0) 498 56 94 66.​​​

Læs mere her.​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden