Gå til hovedindhold

Uden for København og Tårnby: Se om en grund er forurenet

Søg på en adresse eller et matrikelnummer og få jordforureningsattester på enhver ejendom i hovedstadsregionen undtagen Københavns og Tårnby kommuner. En jordforureningsattest er et officielt dokument, der viser, om der er konstateret jordforurening, eller om der er mistanke om jordforurening på en bestemt ejendom.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Sådan søger du e​n jordforureningsattest​

Søg på vejnavn/adresse eller matrikelnummer/ejerlav og vælg blandt de forslag, der dukker op. 

Klik derefter på knappen​ "Vis valgte matrikler" nederst i højre hjørne. 

På den side, der kommer op, kan du klikke på "Hent", hvorefter jordforureningsattesten vises i pdf format.​​​​ På attesten vises et kort over matriklen og status for matriklen. ​

Alternativt kan du fremsøge grunden via kortet ved at zoome dig frem til grunden og marker denne. 

​Du kan ikke anvende denne løsning, hvis du søger oplysninger om grunde i København og Tårnby kommuner. Her skal du i stedet bruge de 2 kommuners selvbetjeningsløsning: 

Få oplysninger om jordforurening i København og Tårnby kommuner​​​​​

​​

Jordfor​​ureningsstatus

Resultatet af din søgning viser, hvad regionen ved om eventuel jordforurening.​​

Ingen oplysninger om jordforurening
’Ingen oplysninger om jordforurening’ betyder, at regionen ikke kender til forurening eller mulige kilder til forurening på grunden. Vi har heller ikke oplysninger om brancher, der måske har anvendt PFAS-stoffer. 

Oplysninger ikke vurderet
’Oplysninger ikke vurderet’ betyder, at regionen har oplysninger om grunden, som endnu ikke er vurderet. Du kan kontakte regionen for nærmere oplysninger.

Vurderet at der ikke er grundlag for kortlægning (oplysninger vurderet - ikke kortlagt)
’Vurderet at der ikke er grundlag for kortlægning’ betyder, at mistanke om forurening er afkræftet, eller at forurening er fjernet. Grunden har ikke først været registreret som måske forurenet (vidensniveau 1) eller forurenet (vidensniveau 2).

Muligt forurenet (vidensniveau 1)
’Kortlagt som muligt forurenet (vidensniveau 1)’ betyder, at der er dokumenteret viden om aktiviteter, der kan have forurenet jorden. Grunden er ikke undersøgt, og der er ikke konstateret forurening.​

Konstateret forurening (vidensniveau 2)
’Konstateret forurening på matriklen’ eller 'kortlagt på vidensniveau 2’ betyder, at grunden er undersøgt, og der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand.​​

Konstateret forurening (vidensniveau 2) - forureningskategori F0
’Konstateret forurening på matriklen’ eller ’kortlagt på vidensniveau 2’ betyder, at grunden er undersøgt, og der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand. ’Forureningskategori F0’ betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have.

Konstateret forurening (vidensniveau 2) - forureningskategori F1
’Konstateret forurening på matriklen’ eller ’kortlagt på vidensniveau 2’ betyder, at grunden er undersøgt, og der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand. ’Forureningskategori F1’ betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, hvis du følger nogle simple råd.

Konstateret forurening (vidensniveau 2) - forureningskategori F2
’Konstateret forurening på matriklen’ eller ’kortlagt på vidensniveau 2’ betyder, at grunden er undersøgt, og der er konstateret forurening i jord og/eller grundvand. ’Forureningskategori F2’ betyder, at jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have, eller at forureningen skal undersøges nærmere.

Kortlagt som mulig forurening (vidensniveau 1) og forurenet (vidensniveau 2)
Der er konstateret forurening på grunden. En del af matriklen er derfor kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Samtidig er der aktiviteter, der ikke er undersøgt. En del af matriklen er kortlagt som mulig forurenet på vidensniveau 1.

Kortlægning ophævet
’Kortlægning ophævet’ betyder, at regionen har vurderet grunden til ikke at være forurenet (udgået efter kortlægning). Grunden har tidligere været registreret som måske forurenet (vidensniveau 1) eller forurenet (vidensniveau 2). Efterfølgende er registreringen ophævet, fordi mistanken er afkræftet, eller forureningen er fjernet.

​Regionen ved ikke alt

Regionen modtager løbende oplysninger, der skal vurderes i forhold til kortlægning efter jordforureningsloven. Hvis grunden (matriklen) er kortlagt, kan nye oplysninger føre til, at det kortlagte område ændres helt eller delvist. Oplysningerne kan også føre til, at kortlægningen annulleres. Hvis matriklen ikke er kortlagt, kan nye oplysninger føre til en kortlægning i henhold til jordforureningsloven.


Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om forurening på en grund, kan du få, hvis du sørger om aktindsigt. Aktindsigt giver dig indsigt i de dokumenter, som regionen har på den konkrete sag, for eksempel et kortlægningsbrev.

Læs hvordan du søger aktindsigt i jordforureningssag 

Grunde tæt på ​​kommunegrænsen til København

​Kortløsningen kan have svært ved at fremsøge grunde, der ligger tæt på kommunegrænsen til København.

Du kan i stedet sende en forespørgsel til regionen

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden