Digitaliseringspriser til hudkræft-app, der skærer måneders ventetid ned til blot en enkelt dag
På Dansk IT’s årlige konference for offentlig digitalisering, ”Off Dig”, er Digitaliseringspriserne ’Sammenhængsprisen’ og ’Publikumsprisen’ netop gået til projektet Digital Hudkræftsdiagnostik, som kraftigt reducerer patienternes ventetid i forbindelse med diagnosticering af hudkræft. Projektet er finansieret af Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen, og er et fællesregionalt initiativ, der implementeres i hele landet.