Politikere i Region Hovedstaden: Børn med psykisk sygdom skal hjælpes tidligere og hurtigere
Et flertal i Regionsrådet blev tirsdag enige om en aftale for økonomien for psykiatrien i 2019. Aftalen afsætter 63 mio. kr. til blandt andet børn- og ungdomspsykiatrien, forebyggelse af genindlæggelser, forebyggelse af tvang, hurtigere udredning og behandling, styrket samarbejde med kommunerne og opsøgende team. Aftalen sætter dermed en tyk streg under politikernes fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk lidelse.
/