​

Tonen var klar torsdag aften den 5. marts, da det nordiske ungepanel fortalte sundhedsprofessionelle fra Danmark, Norge, Sverige og Finland om deres fællesnordiske arbejde: Unge har brug for et sundhedssystem, der ser dem som en særskilt patientgruppe, og det første skridt på vejen dertil er at lytte til unge stemmer.

Med udgangspunkt i det nordiske ungepanels tre mærkesager fortalte de unge om de udfordringer, de alle oplever på tværs af de nordiske sundhedsvæsener.

Møder mange fælles udfordringer

I oplægget blev det tydeligt, at mange oplevelser og udfordringer går på tværs af de nordiske landegrænser. Sundhedsprofessionelle fokuserer ofte for snævert på deres eget ekspertiseområde og koordinerer ikke tilstrækkeligt med deres kolleger fra andre afdelinger. Det kan gå ud over patientplejen og effektiviteten. Samtidig er der ofte ikke plads til personen bag patienten i konsultationerne, som har for lidt fokus på livskvalitet og de psykosociale aspekter af at leve med sygdom. Det gælder ikke mindst i forhold til overgangen fra børneafdelingen til voksenafdelingerne. For overgangen kan være svær, når man har opbygget et sikkerhedsnet, der forsvinder natten over, når man fylder 18 år. Pludselig er man voksen på papiret, skal tage mere ansvar, og de sundhedsprofessionelle på voksenafdelingen har ikke altid den nødvendige faglige viden til at tale med unge.

Det nordiske ungepanel var klar med løsningerne

For at nedbryde silotænkningen i sundhedsvæsenet foreslog det nordiske ungepanel tværgående sundhedsteams, planlagte møder mellem afdelinger og ungekoordinatorer til at understøtte de unge patienter. I forlængelse heraf kan der bygges bro mellem børneafdelingerne og voksenafdelingerne ved at implementere en gradvis transitionsplan og indføre viden om unge som patientgruppe i pensum for alle sundhedsprofessionelle.

Ønsket om en holistisk tilgang til personen bag patienten kan sikres gennem systematiske psykosociale screeninger og samtaleværktøjer, der hjælper spørgsmålene på vej. Dette vakte deltagernes interesse, og der blev spurgt til, hvilket samtaleværktøj de unge foretrak. Svaret var simpelt: Mange medlemmer af det nordiske ungepanel var aldrig blevet introduceret til noget, så et hvilket som helst værktøj var at foretrække, lød et svar. Stikordskort, spørgsmålsark, plakater. Som et af de danske medlemmer fremhævede, har ungepanelet på Rigshospitalet udviklet et samtaleværktøj til sundhedsprofessionelle baseret på deres egne oplevelser og ønsker.

Samarbejdet giver nye perspektiver til det nationale arbejde

Foruden fire medlemmer fra Ungepanelerne i Danmark består det nordiske ungepanel af unge fra Sverige, Norge og Finland, der sammen arbejder for at bygge bro mellem de unges perspektiver og de sundhedsprofessionelles kliniske praksis.

Deltagelsen i det nordiske ungepanel giver de unge mulighed for at løfte deres arbejde til et højere nordisk niveau. Gennem samarbejdet kan de dele erfaringer og få indsigt i, hvordan udfordringer tackles i nabolandene. Det giver viden, inspiration og konkrete løsninger, som de kan tage med hjem i deres nationale ungepaneler. Læring, som også beriger de sundhedsprofessionelle, som er engageret i panelets arbejde.

Det nordiske ungepanel afrundede oplægget med den måske vigtigste pointe af alle: Vi vil elske at samarbejde! Ræk ud til Ungepanelerne i Danmark, som sekretariatsbetjener det nordiske ungepanel, hvis du/I har lyst til at samarbejde.