Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Min Sundhedsplatform - følg med i din behandling

Følg med i dine aftaler og behandling med Min Sundhedsplatform. Få et overblik over mulighederne her.

Hvis du er patient på et hospital i Region Hovedstaden, kan du bruge Min Sundhedsplatform til at følge med i dine aftaler og din behandling. Du kan også se oplysninger om forløb, der er afsluttet.

Min Sundhedsplatform giver digital adgang til den elektroniske patientjournal for hospitaler i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.​

Gå direkte til​ Min Sundhedsplatform

Min Sundhedsplatform kan bruges på computer, tablet og smartphone. Hent appen MinSP, hvis du vil bruge Min Sundhedsplatform på din smartphone.

Hent appen MinSP, hvis du vil bruge Min Sundhedsplatform på din smartphone eller tablet.

Du kan booke tid til at få taget blodprøve, EKG og 1.-trimesterskanning på Min Sundhedsplatform.

På nogle afdelinger, kan du også selv booke en aftale – fx konsultationer eller undersøgelser, og du kan aflyse, hvis du bliver forhindret. Du får besked om, hvorvidt du kan booke en ny aftale.

Du kan se, hvilke aftaler og tider du kan booke, når du er logget ind i Min Sundhedsplatform.


En fuldmagt giver dine pårørende eller andre fortrolige over 18 år adgang til dine oplysninger på Min Sundhedsplatform. Du kan give fuldmagt til flere personer. En fuldmagt gælder i et år ad gangen. Du giver bl.a. adgang til:

  • Prøvesvar
  • Aftaler
  • Journalnotater
  • Meddelelser

Når du har givet fuldmagt, kan din pårørende se din profil, dine oplysninger og få påmindelser om dine aftaler. 

​Læs, hvordan du giver fuldmagt på minsundhedsplatform.dk​


​Min Sundhedsplatform viser svar på de fleste prøver, du har fået taget. Det kan være blodprøver, røntgen, skanninger m.m. Svarene på røntgen og skanning kommer som beskrivelser, og du kan ikke se selve billederne.

Min Sundhedsplatform viser kun prøvesvar fra hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Du kan også se svar på prøver, der er taget hos din læge, men som er analyseret på et hospital i én af de to regioner.

Gode råd til prøvesvar

​Min Sundhedsplatform viser automatisk prøvesvar, så snart de er klar. Det betyder, at du kan se svar, som lægen endnu ikke har haft mulighed for at gennemgå eller kontakte dig om.

Prøvesvar kan være svære at læse og gøre dig unødigt bekymret. Derfor er her to råd:

  • Hav en pårørende med, når du læser svaret.
  • Læs svaret på et tidspunkt, hvor du kan få fat på din læge eller sundhedspersonalet.

Hvis et prøvesvar giver grund til videre undersøgelser eller behandling, vil du blive kontaktet.


Du kan se dine ambulante aftaler i Min Sundhedsplatform. Det er aftaler, hvor du møder op og går hjem samme dag.

Hvis du skal indlægges eller opereres, kan du ikke se aftalen i Min Sundhedsplatform. Derfor skal du altid tjekke din Digital Post på borger.dk​ eller e-Boks.dk

I din Digital Post finder du også vigtig forberedelse – hvis du fx skal faste eller stoppe med medicin før en undersøgelse eller behandling. Her står der også, hvor du skal møde op.


​I Min Sundhedsplatform kan du se din journal i form af ’journalnotater’. Det er en kombination af forskellige oplysninger fra din patientjournal på hospitalet.

Notaterne giver dig overblik over din behandling, så du kan følge med i dit forløb. Det kan tage op til to døgn fra notatet er ført ind og godkendt i din journal, til du kan se det.

Læs mere om din journal og aktindsigt i Patientguiden.


Du kan få en besked på din e-mail eller din telefon, når der er nyt i Min Sundhedsplatform. Du vælger selv, hvad du vil have besked om, og hvor.

Log ind på Min Sundhedsplatform og læs mere under ’Hjælp’ og ’Notifikationer’. Så kan du indstille påmindelserne, så de passer til dig.


Kom i kontakt med sundhedspersonalet, hvor du har et forløb. Send en meddelelse, når det passer dig, hvis du har spørgsmål eller brug for mere information.

Du kan forvente svar inden for tre dage. Hvis du har brug for hurtigere svar, skal du ringe til afdelingen.

Du skal altid ringe til afdelingen, din læge eller lægevagten på 1813, hvis du har brug for akut hjælp. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, eller hvis du er kommet til skade.


I Min Sundhedsplatform kan du se, hvornår du eller dine pårørende med fuldmagtsadgang har været logget på MinSP.

Vil du se, hvilke fagpersoner der har været inde og se i din journal, skal du gå på sundhed.dk.

Læs mere og se din log på sundhed.dk​

Loggen kan vise navne på personer, som du ikke har haft personlig kontakt med. Det er helt normalt og afspejler, at der ofte er mange forskellige fagpersoner involveret i dit forløb. Derudover kan der være opslag foretaget af IT-medarbejdere. IT-medarbejdere bruger opslag til at udvikle og supporte​re sundhedspersonalet i brugen af it-systemet Sundhedsplatformen. De har ikke i interesse i dine oplysninger og bruger dem ikke.

Hvis du har spørgsmål til logoplysninger registreret i Region Hovedstaden, skal du kontakte Region Hovedstaden via Digital Post.


På nogle afdelinger bliver du tilbudt at lave målinger af fx blodtryk eller blodsukker hjemmefra. Med Min Sundhedsplatform kan du sende værdierne direkte til sundhedspersonalet. Så kan de følge med i, hvordan det går op til en konsultation, eller uden at du behøver at møde op.

Læs mere og find guide til indtastning af målinger​


​Nogle konsultationer kan holdes som et videomøde. For dig som patient kan det være rart at undgå transporttid, og du kan invitere en pårørende med, selvom personen ikke sidder sammen med dig.

Hvis du er inviteret til et videomøde, anbefaler vi, at du først tester, om det virker. 

Læs mere og find guides til dit videomøde med Min Sundhedsplatform


​Nogle gange skal du svare på et spørgeskema før en undersøgelse eller behandling. Du kan få spørgsmål om fx dit fysiske og mentale helbred, symptomer og bivirkninger.

Ofte kan du udfylde spørgeskemaet i Min Sundhedsplatform og sende svarene digitalt til sundhedspersonalet.

Læs mere om spørgeskemaer


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden