Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Min Sundhedsplatform - følg med i din behandling

Følg med i dine aftaler og behandling med Min Sundhedsplatform.

Hvis du er patient på et hospital i Region Hovedstaden, kan du bruge Min Sundhedsplatform til at følge med i dine aftaler og din behandling. Du kan også se dine afsluttede forløb.

Min Sundhedsplatform giver adgang til din patientjournal for hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland.​

I gang med Min Sundhedsplatform

Min Sundhedsplatform kan bruges på computer, tablet og smartphone. 
Hvis du vil bruge computer (eller browser på tablet eller smartphone):

Hvis du vil bruge smartphone eller tablet: Hent appen MinSP.

Du kan booke tid til at få taget blodprøve, EKG og 1.-trimesterskanning - i Min Sundhedsplatform:

På nogle afdelinger kan du også selv booke en aftale, fx konsultationer eller undersøgelser - og hvis du bliver forhindret, kan du aflyse. Du får besked, hvis du kan booke en ny aftale.

Når du er logget ind, kan du se, hvilke aftaler og tider, du kan booke.


En fuldmagt giver dine pårørende eller andre fortrolige over 18 år adgang til dine oplysninger på Min Sundhedsplatform. Du kan give fuldmagt til flere personer. En fuldmagt gælder i et år ad gangen. Du giver bl.a. adgang til:

  • Prøvesvar
  • Aftaler
  • Journalnotater
  • Meddelelser

Når du har givet fuldmagt, kan din pårørende se dine oplysninger og blive mindet om dine aftaler. 

​Sådan giver du fuldmagt på minsundhedsplatform.dk​


​Min Sundhedsplatform viser svar på de fleste prøver, du har fået taget, fx blodprøver, røntgen eller skanninger. Svar på røntgen og skanning er beskrivelser, og du kan ikke se billederne.

Min Sundhedsplatform viser kun prøvesvar fra hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hvis prøven er taget hos din læge - og analyseret på et hospital i én af de to regioner - kan du også se den.

Gode råd til prøvesvar

​Min Sundhedsplatform viser automatisk prøvesvar, så snart de er klar. Det betyder, at du kan se svar, som lægen endnu ikke har haft mulighed for at gennemgå eller kontakte dig om.

Prøvesvar kan være svære at læse og gøre dig unødigt bekymret. Derfor:

  • Hav en pårørende med, når du læser svaret.
  • Læs svaret på et tidspunkt, hvor du kan få fat på din læge eller sundhedspersonalet.

Hvis et prøvesvar giver grund til undersøgelser eller behandling, vil du blive kontaktet.


Du kan se dine ambulante aftaler i Min Sundhedsplatform. Det er aftaler, hvor du møder op og går hjem samme dag.

Hvis du skal indlægges eller opereres, kan du ikke se aftalen i Min Sundhedsplatform. Derfor skal du altid tjekke din Digital Post i e-Boks.dk eller på borger.dk

I din Digital Post får du også vigtig forberedelse, fx:
- Hvor du skal møde op
- Hvis du skal faste
- Hvis du skal stoppe med medicin før en undersøgelse eller behandling.


​I Min Sundhedsplatform kan du se din journal i form af ’journalnotater’. Det er en kombination af forskellige oplysninger fra din patientjournal på hospitalet.

Notaterne giver dig overblik over din behandling, så du kan følge med i dit forløb.
Det kan tage op til to døgn fra notatet er ført ind og godkendt i din journal, før du kan se det.

Se mere om din journal (og aktindsigt) i Patientguiden


​Når der er nyt i Min Sundhedsplatform, kan du få en mail eller sms.
Du vælger selv, hvad du vil have besked om.

Sådan gør du
1. Log på MinSP-app'en eller på minsundhedsplatform.dk
2. Klik på dit profil-bogstav
3. Klik på 'Kontoindstillinger', og se ’Notifikationer’.​


Du kan kontakte sundhedspersonalet, hvor du har et forløb, fx hvis du har et spørgsmål eller har brug for mere information.

Du kan forvente svar inden for tre dage. Hvis du har brug for hurtigere svar, skal du ringe til afdelingen.

Hvis du har brug for akut hjælp, skal du altid ringe til afdelingen, din læge eller lægevagten på 1813.
Ved akut livstruende sygdom, eller hvis du er kommet alvorligt til skade, skal du ringe 112.


I Min Sundhedsplatform kan du se, hvornår du eller dine pårørende med fuldmagtsadgang har været logget på MinSP.

Vil du se, hvilke fagpersoner, der har set din journal, skal du bruge sundhed.dk.

Se mere om din log på sundhed.dk​

Loggen kan vise navne på personer, som du ikke har haft personlig kontakt med. Det er helt normalt og afspejler, at der ofte er mange forskellige fagpersoner involveret i dit forløb. Derudover kan der være opslag fra IT-medarbejdere, som bruger opslag til at udvikle og supporte​re sundhedspersonalet i brugen af IT-systemet Sundhedsplatformen. De har ikke i interesse i dine oplysninger og bruger dem ikke.

Har du spørgsmål til log-oplysninger, registreret i Region Hovedstaden, skal du kontakte Region Hovedstaden via Digital Post


På nogle afdelinger får du tilbudt at du kan lave målinger hjemmefra af fx blodtryk eller blodsukker. Du kan sende målingen via Min Sundhedsplatform til sundhedspersonalet.
Så kan de følge med i, hvordan det går op til en konsultation - uden at du behøver at møde op inden konsultationen.

Se guide til målinger​


​Nogle konsultationer kan holdes som et videomøde.

Det giver nogle fordele:
- Du kan undgå transporttid
- Du kan invitere en pårørende med, selvom personen ikke sidder fysisk sammen med dig.

Hvis du er inviteret til et videomøde, anbefaler vi, at du først tester, om det virker. 
Se guide til dit videomøde


​Før en undersøgelse eller behandling skal du nogle gange svare på et spørgeskema - fx om dit fysiske og mentale helbred, symptomer og bivirkninger.

Ofte kan du udfylde skemaet i Min Sundhedsplatform og sende svarene til sundhedspersonalet.

Læs mere om spørgeskemaer


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden