Stort EU-projekt skal være med til at ændre maden på de københavnske tallerkner

​Københavns Kommune og Roskilde Universitet er partnere i det store projekt FOOD TRAILS, der netop har fået støtte fra EU-programmet Horizon 2020. Tilsammen modtager de to danske partnere 11 mio. kr. i støtte til at udføre projektet over en periode på fire år. Samlet set vil alle projektets partnere modtage, hvad der svarer til 90 mio. kr. fra EU’s forskningsprogram.

Vent...

Hvordan sørger man for, at ambitiøse politiske målsætninger som EU’s Green Deal og Farm to Fork-strategi faktisk bliver omsat til en grøn indkøbspolitik og når helt ud til borgernes tallerkner? Det skal EU-projektet FOOD TRAILS være med til at finde svar på. Som en del af projektet skal de to danske partnere, Københavns kommune og Roskilde Universitet, nemlig blive klogere på, hvordan man gennem en innovativ tilgang til offentlige indkøb kan understøtte alle led i fødevarekæden, så råvarerne er økologiske og sæsonbestemte, og måltiderne på plejehjemmene og i vuggestuerne både er klimavenlige og samtidig lækre, sunde og næringsrige.

København er førende i Europa inden for økologi, men i 2019 lancerede kommunen en ny mad- og måltidsstrategi, der sigter mod at reducere CO2-udslippet fra det offentlige fødevareforbrug med 25 procent i 2025. Det betyder, at der skal arbejdes endnu mere målrettet med at sænke madspild og i højere grad tilrettelægge sunde og velsmagende måltider, der minimerer klimaaftrykket.

Men hvordan gennemfører man en grøn omstilling både i det offentlige udbud og i institutionernes madlavning og indkøbsvaner? Det vil kommunen finde svar på i samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet og de øvrige internationale partnere i FOOD TRAILS, der går i gang 2021.

En livsbekræftende omstilling

Udover København er byer som bl.a. Bergamo, Birmingham, Milano, Warszawa og Groningen med i FOOD TRAILS, og der skal udvikles forskellige living labs i alle de deltagende byer. Fælles for dem alle er, at der skal arbejdes med food policy, så man udvikler nye strategier for, hvordan forskellige typer af europæiske byer kan bidrage til at skabe bæredygtige fødevaresystemer.

”Tanken er, at de offentlige indkøb er interessante, fordi de er politisk styrede, så de er forpligtet til at leve op til forskellige målsætninger. Derfor kan de også være med til at stimulere markedet for f.eks. klimavenlige råvarer”, siger Anya Hultberg, der er fødevarefaglig konsulent i Københavns Kommune.

Anya Hultberg har været med i EU-ansøgningsprocessen for kommunen og understreger, at projektet netop handler om, at deltagerne skal omsætte strategier til nye metoder og til handling:

”Projektet forholder sig til, hvordan man omsætter de her ambitiøse klima-målsætninger om 25 % reduktion til konkrete handlinger. Vi ved, at vi skal skære ned på fx oksekød, men hvordan skal kommunens indkøbsaftaler udformes så det kan blive til reel handling ude i køkkenerne? Så det skal bevæge sig fra målsætninger og helt ud på tallerknerne”, siger Anya Hultberg.

I den danske del af projektet skal alle aktører involveres i processen, så både indkøbere, landbrug og personale i de offentlige køkkener er med til at udvikle metoderne. Det skal sikre, at de nye løsninger er realistiske og bliver forankret i hverdagen.

”Når der er blevet identificeret et indsatsområde ift. Klimamad, så skal der ikke bare markedsdialog og udbud til. Der skal også udvikles nye opskrifter, og ude i institutionerne skal de have inspiration til, hvad de kan fortælle borgerne om klima og fødevarer. Vi skal hjælpe med at skabe kulturændringen ude i køkkenerne og med at formidle det. Vi skal finde en mere klimavenlig og livsbekræftende måde at gå til fødevarer på, for hvis man får serveret et måltid, der smager dejligt, så er det lettere at tro på, at omstillingen kan lade sig gøre”, siger Anya Hultberg.

Et underbelyst område

Mens FOOD TRAILS på den ene side skal afprøve konkrete initiativer og nye metoder i praksis gennem living labs i 11 europæiske byer, så skal det samtidig foregå systematisk og på et solidt vidensgrundlag, så det skal gennem projektet dokumenteres og analyseres grundigt så erfaringerne kan bruges af andre europæiske byer. Og det er der, Roskilde Universitet kommer ind i billedet.

Anya Hultberg håber på, at forskerne kan hjælpe med at udvikle metodik og dokumentere de resultater og indsatser, der vil være i København.

”København har gjort et stort arbejde inden for økologisk og gastronomisk udvikling i de offentlige køkkener de seneste 15-20 år, men der er ikke lavet ret meget forskning om det. Derfor er meget viden lige nu anekdotisk, og forhåbentlig kan vi få data og cases, der kan dokumentere indsatsen og sætte lys på, hvad man kan opnå, så andre måske bliver inspirerede til at satse på bæredygtighed og kvalitet i den offentlige bespisning. Jeg forestiller mig, at det vil være med til at professionalisere og synliggøre Københavns Kommunes lange indsats på området”, siger hun.

Et banebrydende samarbejde

Niels Heine Kristensen er professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Han skal sammen med to kolleger være med til at undersøge, hvordan nye fødevaresystemer i storbyerne rent faktisk kan udvikles, hvordan konkret praktisk erfaring kan inddrages i udviklingsprocessen gennem Living Labs, og hvordan de kan sættes i drift. Samtidig skal forskerne være med til at udvikle konkrete metoder til, hvordan det bedst kan udfoldes i andre europæiske byer.

”Vi har gennem flere forskningsprojekter vist, hvordan offentlige organisationer og institutioner, som f.eks. kommunerne, kan spille en vigtig rolle for transitionen til mere bæredygtige fødevaresystemer. Og vi har ligeledes studier, der viser, at kommunerne i højere grad kan sammentænke lokale og regionale sammenhænge til gavn for både lokale producenter og byernes måltidspraksisser,” fortæller Niels og fortsætter:

”Så derfor er vi rigtig glade for, at EU med FOOD TRAILS har valgt at styrke vores forskning inden for dette felt, da vores erfaring desværre er, at kommunernes arbejde med grøn omstilling inden for fødevaresystemet har været understuderet. Der mangler simpelthen forskningsbaseret viden, og det kan vi nu råde bod på”, siger Niels Heine Kristensen.

”Som forskere kan vi jo være med til dels at dokumentere resultater og publicere analyser på området og dels at bidrage med vores viden og metoder om grøn omstilling til at udvikle de konkrete, innovative fødevaresystemer i et tæt samspil med aktørerne i byerne og i byernes netværk, der kan indlejres i en konkret kommune og institution - det er nyt og banebrydende at lave den her type samarbejder.

Ifølge Niels Heine Kristensen er Københavns Kommunes nye måltidsstrategi udtryk for en helt ny tilgang til fødevarer i det offentlige, end man har set tidligere. Og det er netop derfor, projektet er interessant for EU, mener han:
”Ved at støtte et projekt som det her, har EU valgt at sige: Vi kan ikke løse de problemer, som de gamle metoder har skabt, ved at bruge de gamle metoder. Vi kan ikke bare læne os op ad den viden, vi allerede har. Vi bliver nødt til at indhente ny viden og inddrage nye aktører, som er villige til at stille op og afprøve det. Og det er det, der skal gøres i det her projekt”, siger Niels Heine Kristensen.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor