Gå til hovedindhold

​​

Føtalmedicinsk Sonograf til vejledere - film om kompetenceudviklingsforløbet

Hvis du er jordemoder eller sygeplejerske og skal varetage rollen som klinisk vejleder for kommende føtalmedicinske sonografer, kan du blive klædt på til rollen som klinisk vejleder i kompetenceudviklingsforløbet. Filmene giver dig et fælles fagligt og pædagogisk fundament, skaber klarhed over rolle og ansvar og sikrer en bedre forberedelse inden deltagelse i det nationale online pædagogikkursus.​

​​Formål

Formålet med de nye introdu​ktionsfilm er at give vejlederne et fælles fagligt og pædagogisk fundament, skabe klarhed over rolle og ansvar og sikre en bedre forberedelse inden deltagelse i det nationale online pædagogikkursus.

Samtidig bidrager materialet til, at der på selve vejlederkurset kan bruges mere tid på det pædagogiske indhold, som er kursets hovedfokus.

Målgrup​​​pe

Målgruppen er jordemødre og sygeplejersker, der fungerer som – eller skal træde ind i rollen som – kliniske vejledere for kursister i det to-årige kompetenceudviklingsforløb til føtalmedicinsk sonograf. Materialet er også relevant for ledere og andre sundhedsprofessionelle, der er involveret i planlægning og gennemførelse af forløbet.

Filmenes indhold

Som forberedelse til vejlederrollen kan vejledere nu få adgang til tre nationale videofilm, produceret i samarbejde mellem RegionH E-læring og Sektion for Kompetenceudvikling under Center for HR og Uddannelse i samarbejde med Region Sjælland. 

Filmene har en samlet varighed på knap 22 minutter og indeholder:

  • En introduktion til kompetenceudviklingsforløbets opbygning og struktur, understøttet af grafiske illustrationer
  • En gennemgang af vejlederaftalen mellem vejleder og kursist, som skal være på plads ved optagelse
  • En introduktion til forløbets logbog, herunder hvordan den anvendes til at dokumentere læring og scanningspræcision frem mod den afsluttende certificering i England

Filmene indgår som forberedelse til et nationalt online pædagogikkursus for vejledere og kan genanvendes på fremtidige vejlederhold, så længe forløbets rammer er uændrede.​

Kompetenceudviklingsforløbet til føtalmedicinsk sonograf er målrettet jordemødre og sygeplejersker, som specialiserer sig i ultralydsscanning af gravide med fokus på fostrets udvikling og trivsel. Forløbet strækker sig over to år og er etableret i et samarbejde mellem regionerne og Syddansk Universitet. Det veksler mellem teoretisk undervisning på SDU, undervisningsdage i regionerne samt praksis i egen afdeling med tilknytning af en klinisk vejleder.

Video 1: Introduktion til logbogen og dens brug i kompetenceudviklingsforløbet for Føtalmedicinsk Sonograf​​

​Varighed 12:31 min.

Video 2: Vejledningsaftalen mellem vejleder og kursist i kompetenceudviklingsforløbet for Føtalmedicinsk Sonograf​​

​​Varighed: 05:26 min.

Video 3: Hvordan er kompetenceudviklingsforløbet for Føtalmedicinsk Sonograf opbygget?​​

​Varighed: 03:35 min.​

Publiceret i 2025.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden