I samarbejde med forskningsleder Vibeke Zoffmann fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet har Center for HR, Sektion for læringsteknologi og Sektion for efteruddannelse og kompetenceudvikling udviklet og testet en uddannelse, der kvalificerer sundhedsprofessionelle til at anvende metoden Guidet Egen-Beslutning i klinisk praksis.

Læringsmaterialer med større fleksibilitet
Uddannelsen er tilrettelagt som blended learning for at imødekomme de sundhedsprofessionelles behov for at tilgå læringsmaterialer med større fleksibilitet. I forløbet kobles de digitale læringselementer med tilstedeværelsesundervisning og øveforløb med patienter/borgere i klinisk praksis.
Kurset er publiceret i 2018.
Læs mere om certificeringsforløbet og tilmeld dig