Gå til hovedindhold

OplæringsGuiden

​Denne guide henvender sig til dig, der er vejleder eller oplæringsansvarlig for elever og lærlinge i Region Hovedstaden. OplæringsGuiden giver dig én samlet indgang til konkrete redskaber, viden og inspiration, som understøtter god oplæring og hjælper dig med at styrke kvaliteten i dit daglige arbejde – uanset om du er ny eller erfaren vejleder.

For​mål

Formålet med OplæringsGuiden er at styrke kvaliteten af oplæringen for elever og lærlinge i Region Hovedstaden ved at give vejledere én samlet indgang til viden, redskaber og inspiration om god oplæring. Guiden er udviklet som en del af en bredere indsats for at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelsesområdet og skabe et fælles fagligt grundlag på tværs af oplæringssteder og uddannelser.

OplæringsGuiden skal fungere som et praktisk støtteværktøj i hverdagen og samtidig understøtte Region Hovedstadens ambition om at være det bedste sted at lære.

Målgru​​ppe

Målgruppen for OplæringsGuiden er vejledere og oplæringsansvarlige for elever og lærlinge i Region Hovedstaden – både nye og erfarne.

Nye vejledere kan finde tjeklister og lavpraktiske redskaber, der understøtter hele oplæringsforløbet, mens erfarne vejledere kan bruge guiden til at spejle og videreudvikle deres praksis i forhold til viden om, hvad der skaber god oplæring.

Hvad kan du finde i OplæringsGuiden

OplæringsGuiden samler fælles værktøjer, viden og inspiration til oplæring på tværs af erhvervsuddannelser. Guiden tager udgangspunkt i fælles principper for god oplæring, herunder relationer, tryghed, fællesskaber og dialog – elementer, der går igen på tværs af fag og uddannelser.

Hver erhvervsuddannelse har sin egen side i guiden med:

  • Generel og faglig viden om oplæring
  • Inspiration og konkrete redskaber til hverdagen
  • Links til relevante kurser
  • Mulighed for at kontakte EUD-teamet i Center for HR og Uddannelse for sparring

OplæringsGuiden er tænkt som et levende og lettilgængeligt værktøj, som vejledere naturligt kan vende tilbage til, når de søger viden, inspiration eller konkrete svar i deres arbejde med elever og lærlinge.

Indholdet er blandt andet baseret på interview med over 30 elever, lærlinge og oplæringsansvarlige fra hele regionen og dækker uddannelsesområder som omsorg, it, teknik, service, logistik, byggeri, mad og kontor.

Her ses et eksempel fra en side i OplæringsGuiden



Besøg op​læringsguiden

Du finder OplæringsGuiden på Region Hovedstadens hjemmeside her​

Guiden er produceret i et samarbejde mellem Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudviklikng i Center for HR og Uddannelse og RegionH E-læring.

Publiceret i 2025

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden