
På billedet ovenfor ses, hvordan man kan vælge emner
med udgangspunkt i patientforløbet
Målgruppe
Målgruppen er vejledere for social- og sundhedsassistenter på Region Hovedstadens hospitaler.
Formål
REFLEX bidrager til kompetenceudvikling af oplæringsvejlederen og understøtter kvalitet og målstyring af uddannelsesopgaven i oplæringsforløb.
REFLEX fremmer læring og refleksion, så eleven får stærkere sundhedsfaglige kompetencer, der styrker kvaliteten af sygeplejen.
Opbygning og indhold
REFLEX er opbygget som et generisk patientforløb fra modtagelse til udskrivelse med relevante faglige emner, der er så tæt på en social- og sundhedsassistents opgaver som muligt.
REFLEX er designet til at styrke vejledernes kompetencer, og dermed øge deres evne til at guide og støtte eleverne under oplæringsforløbene.
Ved at fokusere på mål for oplæringen og lade elevernes praksis definere indholdet, kan REFLEX være med til at skabe målrettede og relevante oplæringsforløb.
REFLEX faciliterer fælles refleksion mellem elev og vejleder gennem opgaver og øvelser, hvilket kan skabe et solidt grundlag for at forstå og forbedre praksis, samt styrke sidemandsoplæringen.
REFLEX tager højde for diversiteten i elevgruppen igennem samarbejde med sprogkonsulenter og SPS-vejledere i udviklingsprocessen. Fx for elever med ordblindhed eller dansk som andetsprog.
Ved at anvende digitale elementer som videoer, fotos og mindre teksttunge opgaver imødekommer REFLEX forskellige læringsstile som gør det lettere for elever at forstå og engagere sig.
Gennem temaer som patientsikkerhed, medicinhåndtering og tværprofessionelt samarbejde bidrager REFLEX til at forberede eleverne på vigtige aspekter af deres fremtidige arbejde.
REFLEX kan hjælpe med at sikre, at oplæringsstedet opfylder og overgår de nødvendige standarder og krav inden for uddannelsen.
Med REFLEX har eleverne et spændende digitalt lærings- og refleksionsredskab, og samtidig har oplæringsvejlederen et fagligt efterprøvet og kvalitetssikret redskab at læne sig op ad og tilbyde til deres elever – og som går hånd i hånd med den praksisnærhed der ligger i oplæringsforløbene og som Regionsrådet i Region Hovedstaden har beskrevet i Uddannelsesstrategien.
Projektgruppen bag
REFLEX er udarbejdet i et samarbejde mellem Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling og RegionH E-læring, Center for HR & Uddannelse samt kliniske undervisere fra Herlev Gentofte Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Publiceret i 2024
Du kan tilmelde dig REFLEX i Kursusportalen her
En ny version af lærings- og refleksionsredskabet REFLEX
Efter lanceringen af den første udgave af REFLEX viste det sig, at redskabet ikke bare var anvendeligt i forhold til SOSU-elever. På hospitalerne blev det også taget i brug i forhold til udenlandske sygeplejersker i evalueringsansættelse. Det satte gang i udviklingen af den tilpassede version, der undervejs også kom til at omfatte danske sygeplejersker og færdiguddannede social- og sundhedsassistenter.
Den nye version blev klar i 2025.
Læs artiklen "Ny version af lærings- og refleksionsredskabet REFLEX" her på siden
Du kan tilmelde dig REFLEX - grundlæggende sygepleje ved at tilmelde dig i Kursusportalen