Af Trine Kit Jensen
Hvordan er robotkirurgiske systemer bygget op, hvordan betjener man dem og hvilke særlige krav stiller robotkirurgi til kommunikationen og teamsamarbejdet, hvis patientsikkerheden skal være i top?
Det kan både læger og sygeplejersker blive klogere på med et e-læringskursus, der henvender sig til alt sundhedspersonale, som er involveret i robotassisterede indgreb. Det kan være inden for mave-tarm-kirurgi, thorax-kirurgi, gynækologi, urologi eller øre-, næse-, halskirurgi. E-læringskurset er en opgradering af det robotkirurgiske grundkursus, der har været udbudt i Region Hovedstaden siden 2019. 
- Robotkirurgi er på flere måder anderledes end åben kirurgi og laparaskopi, og allerede i e-læringen forsøger vi at få kursisternes mindset sporet ind på forskellighederne og dét, der er særligt for robotkirurgien. På fremmøde-dagene træner vi det så i praksis, fortæller Louise Møller, robot-operationssygeplejerske og teamkoordinator i CAMES Robotics.
Louise Møller har udviklet e-læringskursets faglige indhold sammen med Jan Viberg Jepsen, overlæge i urologi, robotkirurg og projektleder i CAMES Robotics. Indholdet i kurset er generisk og giver en indføring i robotkirurgi, der gælder på tværs af specialer og uanset hvilket robotsystem, den enkelte klinik anvender.
Stort fokus på patientsikkerhed
E-læringskurset giver bl.a. baggrundsviden om robotkirurgiens udvikling, teknisk viden om opbygning af robotkirurgiske systemer, viden om betjening af systemerne på begynderniveau og viden om procedurerne i forbindelse med robotkirurgi. Kurset rummer bl.a. også et flowchart med beskrivelser af, hvem i operationsteamet, der gør hvad i forbindelse med opstart af robotkirurgi.
- Når alle kender hinandens roller og opgaver, kan man arbejde parallelt og dermed fremme opstartsprocessen, så patienterne ikke skal være bedøvet unødvendigt længe, siger Louise Møller.
Generelt har e-læringskurset stort fokus på patientsikkerheden, bl.a. i forhold til de særlige krav til kommunikation, der gælder ved robotkirurgi. Ved operationer med åben kirurgi eller laparaskopi står alle i operationsteamet tæt på hinanden omkring patienten og kan kommunikere nonverbalt. Det er er ikke muligt ved robotkirurgi, fordi den primære kirurg sidder ved konsollen, adskilt fra patienten og det øvrige team.
Her må man derfor i stedet bruge "closed loop" kommunikation, hvor man får en ordre, gentager den og efterfølgende bliver bekræftet i, at den er rigtig forstået.
- De mange gentagelser kan i starten virke akavede og kunstige, men har man fokus på, at det handler om patientsikkerhed, lærer man hurtigt at kommunikere på den måde uden problemer, siger Louise Møller.
I forhold til patientsikkerheden er der også et afsnit om forskellige nødprocedurer. Det kan være nødprocedurer i forbindelse med systemfejl eller nødprocedurer, som skal sættes i værk, hvis der under operationen opstår en situation, hvor akut handling er nødvendig.
- Hvis en patient fx bliver respiratorisk dårlig, er det vigtigt at vide, hvem der sørger for at få robot-armene væk, så man kan komme til patienten, hvem der sørger for at hente det akutte udstyr og hvad den primære kirurgs første opgave er i situationen, siger Louise Møller.
Læs mere om Robotkirugisk Uddannelse - grundkursus her
Tilmeld dig Robotkirurgisk Uddannelse, Grundkursus for læger og sygeplejersker på dette link
Du kan logge ind med din Region Hovedstaden brugerprofil eller som gæst.