Af Trine Kit Jensen
- På en eller anden måde har vi gjort os uundværlige, og det betyder rigtig meget, at vi nu bliver anerkendt som et team, der skal være her på lige fod med alle de andre specialer i børne- og ungdomspsykiatrien. Det oplever jeg som et skulderklap, både i forhold til det, vi har leveret og de resultater, vi har opnået.
Lotte Rubæk, leder af Team for selvskade
Sådan lyder det fra psykolog Lotte Rubæk, der er leder af Team for Selvskade, som fremadrettet vil få en fast bevilling fra regionen på 3,5 mio. om året. Siden teamet blev oprettet i 2018, har det været finansieret af midlertidige satspuljemidler, men nu er der altså mere fast grund under fødderne.
- Helt lavpraktisk kan vi nu se længere tid ud i fremtiden med de initiativer, vi sætter i søen, og vi har kunnet ansætte en ekstra medarbejder udover de fire, vi var i projektperioden, siger Lotte Rubæk.
Løft af fagligheden
Et af de initiativer, der er sat i søen, er e-læringskurset "Selvskade ABC Psykiatri", som er produceret i samarbejde med RegionH E-læring. Kurset er obligatorisk i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden og giver grundviden om selvskade, som sammen med undervisning ude på afsnittene og supervision fra teamet, skal være med til at opkvalificere personalet på området.
- Vi er ikke færdig med at lære, men det er klart et af de tiltag, hvor jeg kan se en effekt i praksis.
siger konstitueret oversygeplejerske Gunilla Puk Hjarding
På dag- og døgnafsnittet for børn og unge med spiseforstyrrelser på Bispebjerg Hospital møder medarbejderne hele spektret af selvskade. Også de meget voldsomme tilfælde, hvor de kan være nødsaget til at fastholde patienterne for at forhindre, at de gør meget alvorlig skade på sig selv. Gunilla Puk Hjarding er konstitueret oversygeplejerske på stedet, og hun er glad for "pakken" fra Team for selvskade. Gunilla Puk Hjarding oplever, at initiativerne samlet set har løftet fagligheden og givet personalet større tryghed og sikkerhed i forhold til at skulle håndtere de svære situationer og forløb med selvskade.
- Vi er ikke færdig med at lære, men det er klart et af de tiltag, hvor jeg kan se en effekt i praksis. Hvis vi som personale er tøvende og usikre på, hvad vi gør, forplanter det sig til patienterne og også til deres forældre, som er her rigtig meget. Men fordi vi har talt åbent om det, fået et fælles sprog, en bredere viden og nogle helt konkrete redskaber, har personalet nu mere mod på at stå i de her situationer, siger hun.
Gunilla Puk Hjarding ser det også som en gevinst, at initiativerne omfatter personalet i hele børne- og ungdomspsykiatrien.
- Når vi har patienter, der går på tværs af nogle af afsnittene, kommer de til at møde den samme tilgang, de samme redskaber og den samme måde at arbejde med selvskade på, siger hun.
I forhold til e-læringskurset peger Gunilla Puk Hjarding på, at det er let tilgængeligt og med til at sikre, at alle får den samme basisviden om selvskade.
- Som ledelse kan vi jo følge med i, om alle får gennemført e-læringen, så vi når hele vejen rundt, siger hun.
Lotte Rubæk fortæller, at der kommer mange positive tilbagemeldinger på e-læringen, som også bliver anvendt i de øvrige regioner. Derudover er der jævnligt forespørgsler på e-læringen andre steder fra. Fx vil Nødebogård under Den Sociale Virksomhed, der står bag flere tilbud til børn, unge og voksne med psykiske lidelser, nu også gøre e-læringen obligatorisk for sine medarbejdere.
- Det her med, at flere selv henvender sig for at få adgang til e-læringen, synes jeg viser, at den har sin berettigelse, og at den gør gavn, siger hun.
Digitalt behandlingstilbud og forskningsprojekt
Team for selvskade står i samarbejde med RegionH E-læring også bag den danske udgave af et nyt, digitalt behandlingstilbud til unge i alderen 13-17 år, der oprindelig er udviklet i Sverige. Behandlingsmetoden er døbt Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents (ERITA) og bliver nu afprøvet i BUC i Region Hovedstaden som led i et stort forskningsprojekt.
Første led i forskningsprojektet har været et mindre studie, der skulle afdække, om personalet ville henvise de unge til den digitale behandling og om de unge var klar til at deltage i behandlingen og bidrage til forskningen. Derefter blev der gennemført et kvalitativt studie, hvor både de unge og deres forældre blev spurgt, hvordan det var at deltage i et internetbaseret behandlingstilbud, og disse resultater er også lovende, selvom de endnu ikke er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.
Med afsæt i de lovende resultater i de indledende studier, blev der i foråret sat gang i et stort randomiseret, kontrolleret studie, der vil komme til at omfatte 350 patienter. Halvdelen af patienterne vil deltage i ERITA-behandlingen, mens den anden halvdel bliver en kontrolgruppe, der vil modtage den gængse behandling i psykiatrien uden ERITA i tillæg til denne.
- Det store forskningsprojekt er først færdigt om et par år. Men i Sverige er der lavet et lignende studie, og resultaterne her viser, at der sammenlignet med kontrolgruppen er en signifikant positiv effekt på selvskade, følelsesregulering og flere andre parametre hos de patienter, der får ERITA-behandlingen, siger Lotte Rubæk.
Den opnormering med en ekstra medarbejder i Team for selvskade, der følger med den faste bevilling, vil betyde, at der nu kan lægges flere kræfter i indsatsen ude på døgnafsnittene.