Af Trine Kit Jensen
- Kurset har bidraget til at gøre os opmærksomme på, at vi skal være varsomme med at overfortolke, hvad vi ser på ultralyd, så vi ikke laver for mange indgreb på et forkert grundlag.
Sådan sammenfatter Pernille Ravn, professor i gynækologi og ledende overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH, erfaringerne med e-læringskurset "Kvalitetssikring af tidlige medicinsk inducerede aborter", som kom på banen i december 2019.
Amani Meaidi, læge, ph.d. og postdoc
Det er Amani Meaidi, læge, ph.d. og postdoc, der i samarbejde med RegionH E-læring står bag kurset, som Peter Helm, områdeansvarlig overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, er begejstret for.
- Budskabet i kurset er så eklatant rigtigt, og for mig har det været en øjenåbner i forhold til at få nedbragt antallet af udskrabninger, siger han.
Hvert år får omkring 10.000 kvinder en tidlig medicinsk induceret abort. Fordelen ved en medicinsk abort frem for kirurgisk abort er bl.a. mindre risiko for underlivsbetændelse, der en af de hyppigste årsager til infertilitet. Derudover er der ingen risiko for perforering af livmoderen og ingen anæstesi med potentielle komplikationer. I forbindelse med de medicinske aborter ender nogle kvinder dog alligevel med at få foretaget en kirurgisk tømning af livmoderen. Disse indgreb kan være påkrævede, hvis kvinden fortsat er gravid eller har helbredstruende blødninger. Men Amani Meaidis budskab er, at de ofte er unødvendige og sker på grund af fejlfortolkning af ultralydsbilleder fra de scanninger, der foretages, hvis kvinden fx oplever at bløde for længe.
- Min pointe er, at der har været en tilbøjelighed til, at hvis man så noget restvæv i livmoderen, så skulle det ud hurtigst muligt, og det har ført til unødvendige kirurgiske indgreb, fortæller hun.
Restvæv forsvinder over tid
Amani Meaidi har i forbindelse med forskning indsamlet ultralydsbilleder fra livmoderen hos ni forskellige kvinder hhv. 1, 2 og 3 uger efter, at de har fået en medicinsk abort. De billeder bliver gennemgået i e-læringskurset og viser, at restvævet over tid forsvinder af sig selv.
- I lægevidenskaben er vi vant til retningslinjer, som ofte er beskrevet i kæmpestore pdf-filer, men når man ude i klinikken skal bruge en ultralydsscanner, er det ofte ikke nok at læse en tekst. Det visuelle element i e-læringskurset og videoer med erfaringsudveksling mellem kolleger er derfor betydningsfulde elementer i forhold til den her kliniske problemstilling, hvor man overbehandler med kirurgi, fordi man tolker ultralydsbilleder forkert, siger hun.
Både Pernille Ravn og Peter Helm understreger, at der selvfølgelig er situationer, hvor et indgreb er nødvendigt, fx hvis kvinden bløder meget kraftigt eller fostersækken ikke er afstødt.
- Vi skal ikke holde op med at lave udskrabninger, men vi skal gøre det på de rigtige, og vi har gjort det på for mange i lang, lang tid, siger Peter Helm, der på sin afdeling har opfordret alle lægekolleger uanset anciennitet til at tage e-læringskurset.
Det samme har Pernille Ravn på sin afdeling, hvor også sygeplejerskerne har fået tilsendt et link til kurset. E-læringen rummer nemlig også et modul, der giver kompetencer til at forberede de gravide på blødningsmængde, blødningsvarighed og smerte ved medicinsk abort, så de fx ikke tror, at forløbet kan sammenlignes med en menstruation og bliver unødigt bekymrede.
- Det er sygeplejerskerne, der varetager procedurerne omkring medicinsk abort, så de har selvfølgelig også fået linket, fortæller Pernille Ravn.
Ved siden af jobbet på OUH underviser hun på speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik, og her sørger hun for, at også de kommende speciallæger på området stifter bekendtskab med kurset.
FAKTA OM E-LÆRINGSKURSET
Målgruppen er alle sundhedsprofesionelle, der arbejder med tidlige medicinsk inducerede aborter
på klinikker i offentligt eller privat regi. Det kan være yngre læger, uddannelseslæger, erfarne gynækologer eller sygeplejersker.
Kurset har to moduler. Det ene giver kompetencer til at forberede de gravide på blødnings- og smerteforløbet ved tidligt medicinsk abort. Det andet handler om korrekt brug og tolkning af ultralydsbilleder efter den medicinske induktion, så de sundhedsprofessionelle kan undgå fejlvurderinger og dermed unødvendige kirurgiske interventioner. I dette modul gennemgås ultralydsbilleder fra forløb med ni kvinder, der har været igennem en tidlig medicinsk abort.
Før og efter selve kurset skal de sundhedsprofessionelle besvare de samme ti spørgsmål. I forbindelse med de afsluttende spørgsmål bliver der løbende givet feedback på svarene, og i den sidste test skal der svares rigtigt på 90 % for at bestå.
Markant færre kirurgiske indgreb
På landsplan har omkring 500 læger og sygeplejersker gennemført e-læringskurset siden lanceringen i december 2019, og i samme periode er andelen af kirurgiske tømninger efter medicinske aborter dykket markant. Det viser årsrapporten fra Tidlig Graviditet og Abort Kvalitetsdatabase (TiGrAb), der overvåger kvaliteten af behandlingspraksis på området.
Fra 2019 til udgangen af 2022 er andelen af kvinder, der efterfølgende har fået et kirurgisk indgreb faldet fra 4,2 til 1,7 procent, svarende til et dyk på 59,5 procent.
Der har i perioden været en stigning i antallet af meget tidlige aborter, som Amani Meaidi anerkender kan reducere risikoen for kirurgiske indgreb efterfølgende.
- Men jeg mener ikke, at det er hovedårsagen til det markante fald, da vi før har set en langt større stigning i antallet af meget tidlige aborter uden at det betød et tilsvarende fald i antallet af kirurgiske tømninger. Uden direkte at kunne påvise det, mener jeg derfor, at det er e-læringen, der har spillet ind, siger hun.
Amani Meaidi har fra start gerne villet måle effekten af e-læringskurset. Derfor inkluderer kurset en indledende og en afsluttende test med 10 identiske spørgsmål om tidlig medicinsk induceret abort. Resultaterne af disse tests er hun nu i gang med at bearbejde, så de kan danne grundlag for en artikel i et videnskabeligt tidsskrift.
- For at få noget evidens for, hvor meget læring, der er kommet ud af kurset, vil jeg lave en opgørelse, hvor jeg sammenligner scoren i de indledende og de afsluttende tests. Meget gerne fordelt på faggrupper, hvis der er data nok. På den måde vil jeg kunne påvise, om e-læringen har rykket noget i forhold til, hvordan man forbereder kvinden korrekt til en medicinsk abort og efterfølgende tolker ultralydsbillederne af livmoderen korrekt, siger hun.
"Jeg mener, at der en sammenhæng mellem kurset og det kæmpestore fald, vi har set..."
siger Peter Helm, områdeansvarlig overlæge
på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital
Vejen frem på vigtige områder
Peter Helm er tidligere medlem af styregruppen i TiGrAb, hvor man længe har haft en ambition om at nedbringe antallet af kirurgiske indgreb, og han er ikke tvivl om, at e-læringskurset har bidraget til en holdningsændring, som betyder, at der nu er langt færre udskrabninger.
- Jeg mener, at der en sammenhæng mellem kurset og det kæmpestore fald, vi har set. Ultralydsbillederne i kurset har ændret mit eget syn på, hvornår det er nødvendigt med en udskrabning, og den indstilling har jeg bragt videre til andre. Her på afdelingen bider jeg fx folk i haserne og spørger, om der nu også er indikation for et indgreb, siger han.
Pernille Ravn er lige som Amani Meaidi med i TiGrAb´s nuværende styregruppe. Hun er glad for, at e-læringskurset har været med til at skabe øget opmærksomhed på de unødvendige kirurgiske indgreb og trække tallene i den rigtige retning.
- Det er fantastisk, at Region Hovedstaden har lavet det her redskab, der kan udbredes nationalt via et link. Det betyder vanvittig meget i forhold til at få Amani Meaidis budskab implementeret. Klassisk har vi haft morgenundervisning en gang om ugen for læger og sygeplejersker, men da vi har skiftende arbejdstider er sådan nogle redskaber vejen frem på vigtige områder. E-læringen kan folk se, når det passer dem, og det gør en kæmpe forskel, siger hun.