Gå til hovedindhold

E-læringskursus i selvmordsforebyggelse gør en stor forskel

​Et landsdækkende e-læringskursus i selvmordsforebyggelse, udviklet i et samarbejde mellem RegionH E-læring, de fem regioner og flere aktører på selvmordsforebyggelsesområdet, er foreløbig blevet besøgt 25.000 gange og bliver flot evalueret. Det fremgår af en artikel i Medicinsk Tidsskrift. ​​

Vent...

Af Trine Kit Jensen

Den første version af e-læringskurset i selvmordsforebyggelse blev lanceret i 2020. Målgruppen her var bl.a. ansatte i psykiatrien, og initiativet er blevet taget godt imod. Det fortæller Jan-Henrik Winsløv, psykolog og partner i Dansk Center for Selvmordsforebyggelse, der sammen med sin partnerkollega Kim Juul Larsen har deltaget i samarbejdet omkring udviklingen af e-læringskurset.

- På nuværende tidspunkt er e-kurset allerede besøgt af over 25.000 medarbejdere i sundhedsvæsnet. Og tallet stiger støt for hver dag. Kurset giver inspiration til den svære samtale med henblik på at afdække, hvor selvmordstruet personen er. Og med så mange, der tager kurset, får det en positiv effekt og ændrer simpelthen måden at arbejde på til det bedre, siger Jan-Henrik Winsløv, psykolog og partner i Dansk Center for Selvmordsforebyggelse til Medicinsk Tidsskrift.

Styrelsen for Patientsikkerhed har evalueret den første version af kurset, der ifølge tidsskriftet viser, at medarbejderne i psykiatrien er blevet markant bedre til at udarbejde sikkerheds-/kriseplaner, at cirka 50 procent af dem har oplevet en øget tryghed i at vurdere og intervenere ved selvmordsrisiko, og at cirka 45 procent af dem i højere grad end tidligere anvender faglige begreber som risikofaktorer, beskyttende faktorer og kriseplaner.  

Udover medarbejdere i psykiatrien var også ansatte i ældreplejen i målgruppen for den første version af e-læringskurset, der for nylig er blevet opdateret, så det også omfatter somatikken og landets mange psykiatriske bosteder. De er ifølge Kim Juul Larsen et overset område i forhold til selvmordsforebyggelse, selv om bostederne indberetter flere utilsigtede hændelser med selvmordsadfærd end psykiatrien.

Det er Kate Aamund, læge og seniorforsker på Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, der har taget initiativ til e-læringen og står i spidsen for samarbejdet om projektet. Hun modtog i 2021 Nordentoft-prisen for indsatsen.

Læs artik​len fra Medicinsk Tidsskrift​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden