Af Trine Kit Jensen
Den somatiske patient Peter på 55 år har coloncancer og dystre tanker om, at han er en byrde for sine nærmeste og at livet ikke længere er værd at leve. Esben på 31 lider af skizofreni. Han er i stigende grad psykotisk, og personalet på hans bosted frygter, at den stemme, der taler til ham. kan få ham til at "ofre" sit eget liv.
Det er afsættet for to nye cases i et nationalt, e-læringsbaseret kompetenceudviklingsprojekt, der på tværs af faggrupper og sektorer skal styrke forebyggelsen af selvmord. Casen med Peter foregår dels på et onkologisk sengeafsnit, dels i en somatisk akutmodtagelse, mens casen med Esben udspiller sig på hans bosted og i en psykiatrisk akutmodtagelse.
Den første version af e-læringskurset blev lanceret i 2020 og er siden implementeret i psykiatrien i alle fem regioner, hvor alt klinisk personale bliver opkvalificeret på området. Men selvmordstruede patienter og borgere findes også i somatikken og på fx bosteder, og det er baggrunden for, at undervisningsmateriale til personalet her nu er inkluderet i e-læringskurset. Samtidig har materialet stadig relevans for psykiatrien.
Berøringsangst
I spidsen for e-læringsprojektet står Kate Aamund, læge og seniorforsker på Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse. Hun fortæller, at de to supplerende cases er kommet til på efterspørgsel fra de medarbejdergrupper, der møder mennesker som Peter og Esben.
I somatikken understreges behovet for mere viden om selvmordsforebyggelse af en undersøgelse, der viser, at 50 procent af patienterne her efter et selvmordsforsøg går ud ad døren uden at have fået et regionalt behandlingstilbud.
- Det tyder på, at der er en berøringsangst i forhold til det her emne. At man ikke rigtig ved, hvordan patienten skal håndteres, og hvad man skal gøre for at få at patienten videre til vurdering i psykiatrien, siger Kate Aamund.
I forhold til patienter med psykoser kan det være en svær og kompleks opgave at vurdere selvmordsrisikoen, fordi de har deres egen virkelighed. Derfor har der i psykiatrien været behov for en case, som giver indblik i, hvordan risikovurderingen kan gribes an i forhold til den psykotiske patient. Med casen Esben imødekommes samtidig en efterspørgsel fra bosteder, der oplever, at beboere, som de er bekymrede for, kan blive afvist i psykiatrien.
- De har en borger, som de er bekymrede for og håber psykiatrien vil tage sig af, og det gør psykiatrien i nogle tilfælde så ikke. Det kan skyldes, at de ikke taler samme sprog eller at de observationer, som bostedet videregiver, ikke er fyldestgørende nok, fortæller Kate Aamund.
Fælles fundament
I e-læringen bestræber man sig derfor på at give de forskellige medarbejdergrupper et fælles fundament af viden, redskaber og sprog på området, så de bedre kan samarbejde om at hjælpe mennesker, der er i fare for at tage deres eget liv. De får bl.a. viden om risikofaktorer og redskaber til, hvordan man tager den svære samtale med patienten om eventuelle selvmordstanker og efterfølgende vurderer selvmordsrisikoen. Redskaberne kan ses anvendt i realistiske videoscenarier, der er omdrejningspunktet for de to cases.
Ifølge Kate Aamund er et af de vigtigste budskaber i e-læringen, at man som medarbejder ikke skal være bange for at spørge ind til potentielle selvmordstanker hos en borger eller en patient.
- Vi skal have manet berøringsangsten i jorden, for rent faktisk er det sådan, at det at stille spørgsmålene i sig selv kan være selvmordsforebyggende, siger hun.
Samtidig peger hun på vigtigheden af, at medarbejderne ved, hvilke handlemuligheder, de har i tilfælde af øget selvmordsrisiko. Usikkerhed omkring, hvad de skal gøre, hvis det viser sig, at en borger eller patient er selvmordstruet, er nemlig noget af det, der afholder mange fra at spørge ind til selvmordstanker.
Essentielt i forhold til selvmordstruede er også det støttende og ledsagende princip, pointerer Kate Aamund. Det indebærer, at en instans ikke må slippe den selvmordstruede person før en anden instans har taget over.
- Vi ved at det svage led er overgangen mellem hjælpen som den selvmordstruede skal have, siger hun.
FAKTA
E-læringskurset i selvmordsforebyggelse er blevet til i et samarbejde mellem RegionH E-læring og de 5 regioner, der alle har bidraget både økonomisk og med arbejdstimer.
Ud over en overordnet styregruppe har en stor arbejdsgruppe sammensat af fagspecialister fra regioner og kommuner samt Dansk Center for Selvmordsforebyggelse og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse bidraget til e-læringen. Også patienter/borgere og pårørende har været med til at kvalificere materialet.
Projektet har fået ekstern økonomisk støtte fra Det nationale Partnerskab for Selvmordsforebyggelse under Sundhedsstyrelsen.
Opslagsværk med mere information
Udover de to nye cases har e-læringen i selvmordsforebyggelse fået et opdateret "Værd at vide" -modul, der er fælles for alle de målgrupper, e-læringen omfatter.
"Værd at vide" er et opslagsværk med forskningsbaseret viden relateret til selvmordsforebyggelse, og her er det muligt at søge på en lang række forskellige emner, hvis man har behov for uddybende information. Risikofaktorerne i forhold til selvmord kan fx variere lidt, alt efter hvilken psykiatrisk diagnose, der er tale om, og de sygdomsspecifikke faktorer er beskrevet i "Værd at vide".
I opslagsværket findes også forskellige redskaber, der kan anvendes i forbindelse med selvmordsforebyggelse. Herunder fx anvisninger på, hvilke elementer en kriseplan – eller forebyggelsesplan – kan indeholde, så en borger eller patient ikke handler på en forværret psykisk tilstand med et selvmord eller selvmordsforsøg.
Se e-læringskurset
E-læringskurset er gratis at benytte.
Se e-læringskurset om selvmordsforebyggelse ved at logge ind i Kursusportalen
Hvis du ikke er ansat i Region Hovedstaden, vil du blive bedt om at logge ind med MitID.
Se også e-læringskurset på selvmordsforebyggelse.dk