Af Trine Kit Jensen

Når studerende er i praktik på hospitalerne i Region Hovedstaden, er der stort fokus på kompetencemål og alt det de skal lære, mens der i mindre grad er fokus på, hvordan de har det under opholdet.

Det vil Mia Hjorth Albers og Torben Kirk Lehnskov, kliniske undervisere på Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Rigshospitalet gerne ændre på med et nyt læringsforløb for medarbejdere, som i det daglige har studerende på deres afdeling. Det kan fx være bioanalytikere, radiografer eller sygeplejersker.

-  Medarbejderne har patienten eller analysen i centrum, og kun en mindre del har en pædagogisk efteruddannelse. Så målet er at give vores kolleger nogle værktøjer til, hvordan de ude på afdelingerne kan være med til at styrke de studeredes trivsel, siger Mia Hjorth Albers.

Torben Kirk Lehnskov supplerer:
-  Som undervisere har vi rigtig meget med de studerende at gøre, men en stor del af deres praktik foregår ude på afdelingerne sammen med vores kolleger. Så grundlæggende handler det om at understøtte dem i, hvordan de kan gøre det bedre for de studerende at være på afdelingerne.

​Bygger på S​​elv​​bestemmelsesteorien

Læringsforløbet består af to e-læringsmoduler og en workshop. Det er baseret på Selvbestemmelsesteorien (SDT), som to amerikanske psykologiprofessorer står bag.

Forenklet fortalt går teorien ud på, at tre psykologiske behov er grundlæggende for menneskers motivation og trivsel: Autonomi, kompetence og samhørighed. Understøtter man de tre behov, vil de studerende trives og deres læring vil øges og være mere vedvarende.

Det første e-læringsmodul fungerer som forberedelse til workshoppen og rummer en introduktion til Selvbestemmelsesteorien plus en videogennemgang af de tre psykologiske behov. På workshoppen skal deltagerne bl.a. reflektere over, hvilke gode undervisere, de selv har mødt – og hvad det var, der gjorde dem til gode undervisere. De får også teknikker til, hvordan de helt konkret kan arbejde med at understøtte de studerendes autonomi, og efter workshoppen har de 2-3 uger til at prøve idéerne af i praksis på studerende eller eventuelt nye medarbejdere.

I det andet e-læringsmodul kan medarbejderne vælge mellem to forskellige spor, afhængigt af om de ser e-læringen alene eller sammen med en gruppe. Her følges der op på, hvordan det er gået med at give de studerende en oplevelse af autonomi, og efter en refleksionsøvelse bliver flere SDT-teknikker præsenteret.

Se et eksempel fra e-læringskurset​ "Et hospital hvor studerende trives" - modul 2

Målinger af ​effekten

Det nye læringsforløb bliver her i foråret rullet ud på flere afdelinger i Diagnostisk Center på Rigshospitalet:  Afdeling for Klinisk Immunologi, Afdeling for Genomisk Medicin, Vævstypelaboratoriet og Afdeling for Mikrobiologi. Til efteråret kommer turen til klinisk fysiologiske afdelinger på andre af regionens hospitaler.

For at undersøge effekten af læringsforløbet bliver der blandt de studerende gennemført målinger af trivslen i starten og slutningen af semesteret med spørgeskemaer valideret af forskerne bag Selvbestemmelsesteorien. Her bliver der meget konkret spurgt ind til, hvordan det går med opfyldelsen af de tre psykologiske behov, og disse målinger vil blive holdt op mod trivselsmålinger blandt de studerende, der er foretaget de senere år.

Blandt de involverede medarbejderne vil der blive foretaget en evaluering af, hvad de oplever at have fået ud af SDT-forløbet og hvad det har givet dem i forhold til at arbejde med de studerendes trivsel. En afrapportering af resultaterne forventes at være klar i foråret 2026.

Læringsforløbet er generisk og kan derfor i princippet benyttes af alle faggrupper.

Udfordrende​​ og lærerigt samarbejde med RegionH E-læring

Fra de to kliniske undervisere lyder det samstemmende, at samarbejdet med RegionH E-læring om produktionen af de to e-læringsmoduler har været både udfordrende, sjovt og lærerigt.

Torben Kirk Lehnskov har tidligere på egen hånd prøvet kræfter med e-læring.

- Men her har processen været anderledes, fordi vi har skullet samarbejde med nogle om at få det udviklet og derfor måtte formidle til dem, hvad det var, vi havde inde i vores hoveder, fortæller han. 

- Vi har meget konkret skullet sætte ord på, hvad det var, vi ville, og det tænker jeg har været med til at gøre os skarpere på målet, siger Mia Hjorth Albers. 

​​​