Gå til hovedindhold

Flere episoder af podcastserie om selvskade er på vej

​Team for Selvskade under Børn- og Ungdomspsykiatrien lancerede i maj 2024 en podcastserie med titlen "Selvskadens Psykologi", der siden er udkommet med en ny episode hver måned. Oprindelig var der planlagt 13 episoder af serien, der får produktionshjælp af RegionH E-læring, men episoder til et halvt år mere er nu på tegnebrættet. 

Vent...

Af Trine Kit Jensen

Siden slutningen af februar har interesserede kunnet lytte til episode 11 i podcastserien "Selvskadens psykologi", hvor Britt Morthorst, lektor og ph.d. i børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet er gæst i studiet. Emnet er her forskelle og ligheder mellem selvskade og selvmordsadfærd, der ofte bliver forvekslet.

Yderligere to episoder af podcastserien, der går i dybden af med forskellige aspekter af selvskadefænomenet, er klar til udgivelse over de næste par måneder, og episoder til endnu et halvt år er på tegnebrættet. Sidstnævnte er blevet muligt med tilsagn om økonomisk støtte fra Ambulatoriet for unge under Børne- og Ungdomsdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

622 do​​wnloa​ds i snit

Podcasten er sat i søen for at give fagfolk og alle andre med interesse for emnet en mulighed for at let adgang til viden om selvskade, og de første 10 episoder af serien er i gennemsnit blevet downloadet 622 gange. Vært i podcastserien er Kathrine Byrialsen, projektkoordinator i Team for selvskade og kandidatstuderende i Global Sundhed. Hun fortæller, at teamet modtager flere mails end tidligere fra fx kommuner, der efterspørger undervisning eller rådgivning i forhold til børn og unge, der skader sig selv. Om disse henvendelser direkte kan kobles til podcasten, er dog uvist.

"Vi ved ikke om lytterne er fagpersoner, unge eller familier. Men med de flotte lyttertal er vi i hvert fald lykkedes med at øge kendskabet til selvskadefænomenet, siger Kathrine Byrialsen.  

Episode 12 af podcastserien kommer til at handle om, hvordan personalet på døgnafsnit arbejder med selvskadende børn, unge og deres forældre, og om de dilemmaer, der kan opstå, når medarbejderne både skal passe på børnene eller de unge og samtidig respektere deres personlige autonomi.  I episode 13 vil lederen af Team for Selvskade, Lotte Rubæk, være gæst og fortælle om "Selvskade "by proxy", hvor man i forbindelse med selvskade får andre til at påføre sig smerte. Håndtering af selvskade på somatiske afdelinger vil være et af emnerne i de episoder, der er under planlægning. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden